
Kunstner skaber en fest på døde husfacader med fascinerende synsbedrag
Se den franske street-artist Patrick Commecy forvandler 14 kedelige vægge til fængslende fortællinger fulde af folkeliv.
Af — 09. juli 2016Rundt omkring i Frankrig dukker der i disse år det ene fantasifulde tableau efter det andet op på dødkedelige husfacader.
Det kan være den franske murmaler Seth Globepainter, der er på spil, men hvis billederne er hyperrealistiske synsbedrag, så er det snarere den allestedsnærværende franske murmaler Patrick Commecy og hans firma A-fresco, der udfolder en af deres fantasifulde fortællinger i freskoer på husmurene.
Patrick Commecy's freskoer er malet i en stil, der godt kan få en uforvarende forbipasserende til at gå i med begge ben og tro, at menneskene på murmalerierne er levende. Alt er dog en malet fortælling.
Denne facade i Montpellier er, som mange af Patrick Commecys andre værker, befolket med karakterer fra den by, hvor Patrick Commecy og hans team er blevet indbudt til at arbejde.
På denne facade optræder for eksempel det kendte bysbarn fra Montpellier, kemikeren Antoine Jérôme Balard, som identificerede grundstoffet brom i 1826.
Her på denne mur på Place Cornut-Gentille i Cannes er temaet film.
På facaden optræder der 32 skikkelser kendt fra filmens verden. Vi nævner i flæng: François Truffaut, Federico Fellini, Robert Redford og R2D2 fra Star Wars.
Hvor mange filmfolk kan du identificere?
Romeo når op til sin Julie på Rue Camille Pelletan et eller andet sted i Frankrig.
På dene bygning har Patrick Commecy taget udgangspunkt i en roman af Gabriel Chevallier’s famous "Clochemerle" fra 1934.
Romanen er befolket med drikfældige og burleske karakterer - så det er facaden også.
Det vinøse murmaleri ligger meget passende i Vaux-en-Beaujolais.
Kløvet husfacade i Brives Charensac med folkeligt synsbedrag.
En af gæsterne i denne imaginære café i byen Le Grand-Lemps er den impressionistiske maler Pierre Bonnard.
Her i Brives Charensac på Place de l’Eglise ved floden Loire mødes ind til flere tidsaldere.
Der er både middelalderlige vaskekoner fra det 12. århundrede og en moderne franske husmor, der vander sine planter på balkonen.
I denne fiktive biograf Cinema Le Vallois er det 10 franske skuespillere, der forgylder facaden med deres tilstedeværelse. Vi har spottet Jean Reno og Catherine Deneuve.
Kan du genkende andre?
Murmaleri i Eyzin-Pine.
Sådan kan Patrick Commecy og hans murmaler-virksomhed a-fresco live en kedelig endemur op i et dødt lejekaserne-kvarter.
I denne by i nærheden af Mont Blanc har Patrick Commecy foreviget 20 pionerer inden for bjergbestigningen.
Her i Aurec-sur-Loire er Patrick Commecy gået amok i middelaldermotiver.
Flere middelalder-karakterer fra Aurec-sur-Loire
Maleren giver sig også til kende i Aurec-sur-Loire.
Se flere murmalerier af Patrick Commecy og hans team på a-fresco.com.
Her kan du også læse mere om den franske street artist' murmalerier. Siden er skrevet på fransk, så det vil hjælpe på forståelsen, hvis du kan nogle ord på det sprog. Strengt nødvendigt er det dog ikke at forstå sproget - billederne taler deres eget tydelige sprog.