Kom med på fortryllende resortophold i Thailand

Nyt wellnesshotel i Phuket har åbnet dørene, og byder nu gæster indenfor til ferie og afslapning, som du aldrig har set det før.

Det nye resort byder på 38 storslåede villaer bygget i fire forskellige designs. Man kan vælge at bo i ler- og stråhytter, teltvillaer, træhuse eller i fuglereder, som er bygget som en naturlig tilføjelse til den omkringliggende natur, hvor elementer som fx træer og små vandfald er integreret i designet, og som skaber et fantastisk paradis for gæsterne.

Hver villa byder på en privat pool på 21-30 m² samt udendørs terrasse. Alle villaerne har store king size senge, hvor du kan drømme sødt. Derudover finder man også en stor fælles pool, som resortet er bygget rundt om.

Hotellet er lokaliseret kun fem minutters kørsel fra Kamala beach og ti minutters kørsel fra den livlige turistby, Patong. Den nærmeste lufthavn er 40 minutter væk, men alligevel er hotellet placeret i et område, hvor man kan opleve den komplette ro, og hvor det eneste, der kan høres, er det rindende vandfald og naturens beroligende lyde.

Der er lagt fokus på wellness og traditionelle samt økologiske behandlinger, og du finder selvfølgelig også et fitnesscenter samt yoga- og meditationsområder. Hotellets restaurant byder på spændende traditionelle retter med mulighed for at afholde romantiske og private middagsselskaber og fester i det flotte omgivelser.

For 4.000,- pr. nat kan du selv få lov til at opleve det fantastiske resort. Se mere fra resortet her.