Seværdigheder og oplevelser i Kolding
Koldinghus
Koldinghus er muligvis Koldings allermest kendte attraktion, men den fortjener stadig at blive nævnt på listen. Det gamle kongeslot tjener i dag som museum, hvor du kan opleve spændende særudstillinger såsom designskolens afgangsudstillinger og et væld af kulturelle aktiviteter.
sdfsdfsdf
Trapholt
Trapholt er en klassiker, som ikke må springes over, hvis du aflægger Kolding et visit. Kunstmuseet udstiller moderne kunst og design og rummer en stor samling af dansk møbeldesign samt Arne Jacobsens Kube-flex-sommerhus - og selvfølgelig en masse andet, som du også skal se.
Nicolai Kunst & Design
Nicolai er et kreativt kulturcenter, som består af fem selvstændige huse, der alligevel fungerer som en enhed. I udstillingslokalerne kører der ca. 10 udstillinger årligt med kunst, kunsthåndværk samt design, og der er fri entré, så du kan kun blive en oplevelse rigere.
Designbyen Kolding
Kolding brander sig selv som en by, der tager design alvorligt, og det kan også opleves i byens gader og stræder. Designskolen er et oplagt eksempel, og du kan også besøge Syddansk Universitet Kolding, som er designet af Henning Larsen Architects. I den nære fremtid kommer desuden en ny, bæredygtig bydel ved navn Design City Kolding.
Ellers kan du også lægge vejen forbi, når Kolding Light Festival lyser hele byen op, og fra 2017 kan du også tage til Design Week Kolding, hvor alle former for design fejres.
Til toppen af siden