
Her overnattede Barack Obama under sit besøg i Danmark
Da Barack Obama for et par uger siden besøgte Danmark, overnattede han ikke i hvilken som helst suite, men en helt særlig en, indrettet som en hyldest til dansk design.
AfKatja Leth Atzen
Den tidligere præsident besøgte i august Syddansk Universitet i anledning af en "Q&A session", arrangeret af den erhvervsdrivende fond, Business Kolding.
En hyldest til dansk design
Da Barack Obama for et par uger siden var på scenen i Kolding, sad han i den ikoniske Høvdingestol af Finn Juhl - hvad du måske ikke vidste var, at han også overnattede i selveste Finn Juhl-suiten på Hotel Koldingfjord.
Suiten som tilbage i 2005 blev indrettet af hotellet som en hyldest til dansk design.
Om Finn Juhl-suiten
Den er placeret i hovedbygning af Hotel Koldingfjord, og er indrettede med smukke møbelklassikere, designet af møbelikonet Finn Juhl.
I suiten kan du bl.a. finde Finn Juhls 46-sofa, Øjebord samt to 51-stole, der sætter stemningen i dagligstuen og inviterer til en afslappet stund.
Derudover er suiten indrettet med et separat soveværelse, kombineret opholds- og spisestue med egen balkon, og udsigt ud over Koldingfjord.
Læs meget mere om Finn Juhl-suiten her.