Eksklusiv panoramasuite i Danmark
Savner du en weekend get-away? Så er det her det perfekte sted. Med rustikke træmøbler og smukke udsmykninger i træ er det næsten som at være i Alperne.
Af — 23. oktober 2017I dag kan du besøge smukke Ribehøj. Stedet emmer af hygge og stemning, og har fokus på afdæmpet luksus. Hvad enten du er til stemningsfulde bjælkeværelser, luksuriøse suiter, naturoplevelser eller lækker mad – så kan du finde det hele her.
I restauranten bliver der serveret god mad, som tager udgangspunkt i stedets egen urtehave, samt de skiftende årstider. I restauranten går de smukke rustikke træbjælker igen, og man bliver hevet ud af Danmark, og føler man sidder i en hyggelig træhytte i Schweiz.
Ribehøj huser flere forskellige typer værelser, men deres nyeste skud på stammen er deres panoramasuite.
Stedet går meget op i at bruge naturens egne materialer, og det kan tydeligt ses i blandt andet loftets flotte udsmykning i træ.
De nye panoramasuiter har en størrelse på 35 km2. Suiterne er indrettet med naturens materialer og ren luksus – blandt andet finder du jacuzzi, vinbar og pejs i hvert af de fire suiter.
Jacuzzien som hører til hver og en af suiterne, er klar og opvarmet når gæsterne ankommer. Tilmed er jacuzzien udendørs på private terrasser. Udendørs afslapningsmuligheder er skønne om sommeren, men det er også hyggeligt at kunne varme sig i et boblebad ude i den danske kulde.