
2017: Året, hvor København ikke er hovedstad
Aarhus er Kulturhovedstad i 2017, og det vil positionere den jyske 'first mover' meget stærkt, ikke kun som turistby, men også nationalt. Programmet indeholder en masse for arkitektur- og designinteresserede.
AfMette Nexmand
Aarhus er kulturens europæiske midtby i 2017
Aarhus har som by fået en uhyre stærk selvbevidsthed, som vil holde i mange generationer. Og i 2017 er det slut med at bruge udtrykket 'den jyske hovedstad' – det er nemlig året, hvor Aarhus får et label af kæmpemæssig betydning, Europæisk Kulturhovedstad.
Programmet for denne begivenhed blev præsenteret i oktober og fylder ind til videre 484 sider.
450 er et tal tæt på, og det er antallet af millioner, som budgettet ligger på.
- Det er mange penge, ja. Men udbyttet er uvurderligt. Ikke bare fordi vi forventer øget vækst og udvikling i hele regionen, sagde den administrerende direktør for fonden 'Aarhus 2017' til Ritzau og Aarhus Stifttidende ved præsentationen af programmet.