14 af verdens mest ekstreme steder

Fra verdens mest snerige sted til verdens mest akive vulkan - vi har samlet 14 af verdens mest ekstreme steder i galleriet her!

1. Verdens koldeste sted: Vostok Station, Antarktis
© en.wikipedia.org

Den 21. juli 1983 blev den koldeste temperatur på jorden målt på den gamle russiske vejrstation Vostok i midten af Antarktis. Den nåede helt ned på minus 89,2 grader.

2. Verdens varmeste sted: Death Valley, Californien
© David Mcnew / Getty Images

Den højeste temperatur, der nogensinde er registreret på jorden er fra 10. juli 1913 i Death Valley i Californien i USA, hvor termometret viste 56,7 grader.

3. Verdens vådeste sted: Mawsynram, Indien
© Roberto Schmidt / AFP / Getty Images

Landsbyen Mawsynram i Indien, gemt i den frodige East Khasi Hills, modtager i gennemsnit 11,872 mm regn hvert år, hvilket gør byen til verdens vådeste sted. Prøv at sammenlign det med Danmark, der har en gennensnitlig årlig nedbør på 712 mm.

4. Verdens tørreste sted: Atacamaørkenen, Chile
© Insights / Getty Images

I løbet af de seneste 37 år har det kun regnet fire gange i Atacamaørkenen i Chile, og stedet er dermed det tørreste sted på jorden. Landskabet i Atacama er faktisk så tørt, at NASA benytter ørkenen til at teste teknologi til fremtidige Mars ekspeditioner.

14. Verdens mest snerige sted: Paradise, Washington
© Dean J. Koepfler / AP

Lad dig ikke narre af navnet - i området Paradise i Washington er der et årligt snefald på omkring 28,5 meter.

5. Verdens længste bynavn: Taumatawhakatangi­hangakoauauotamatea­turipukakapikimaunga­horonukupokaiwhen­uakitanatahu, New Zealand
© en.wikipedia.org

Verdens længste bynavn finder sted på New Zealand, og består af hele 85 bogstaver. Oversat til dansk lyder navnet: 'Bakken, hvor Taumatea, manden med de store knæ, gled, klatrede og slugte bjerge, kendt som Landæderen, og som her klagende spillede på sin fløjte til minde om sin bror'.

6. Verdens højeste vandfald: Angel Falls, Venezuela
© AFP / Getty Images

Vandfaldet Angel, der ligger i Venezuela, har et fald på hele 979 meter i højden, og har dermed verdensrekorden for det højeste vandfald i verden. Angel er opkaldt efter sin opdager, Jimmie Angel, men de lokale har givet det navnet kerepakupai, som betyder faldet på det dybeste sted.

Se de 12 smukkeste vandfald i verden her.

7. Verdens lykkeligste land: Danmark
© Swisshippo / Getty Images

Ifølge FNs World Happiness Report 2016 Update ligger Danmark i toppen af listen over verdens lykkeligste lande, hvilket blandt andet skyldes vores velfærdssystem.

8. Verdens dybeste grotte: Krubera-grotten, Abkhasien, Georgien

Med en dybde på 2.191 meter er Krubera-grotten i Georgien den eneste grotte, der er over to kilomenter dyb, og er dermed den dybeste kendte grotte i verden.

9. Verdens mest besøgte sted: London, England

London er verdens mest besøgte sted og har omkring 18.820.000 internationale besøgende hvert år.

10. Verdens mest befolkede sted: Tokyo
© AFP / Getty Images

I 2015 voksede Tokyos befolkning til svimlende 37,8 millioner indbyggere. Dette er den største befolkning af mennesker, der nogensinde er registreret i en enkelt by.

11. Verdens mest aktive vulkan: Kilauea, Hawaii
© Theartist312 / Getty Images

Kilauea på Hawaii er verdens mest aktive vulkan. I 1983 gik vulkanen i udbrud og er ikke stoppet siden.

12. Verdens mindste ø: Bishop Rock, England
© Flickr: hornbeam

Biskop rock er omkring 46 × 16 meter og ligger seks kilometer fra den vestlige del af de engelske Scilly-øer. Øen er kendt for sit 45 meter høje fyrtårn og ifølge Guinness Book of World Records anses den for at være den mindste ø i verden, hvor en bygning er opført.

13. Verdens dyreste sted at bo: Singapore
© Ademarrangel / Getty Images

Målt på priser som dagligvarer, husleje og transport er Singapore den dyreste by at bo i og har været det de sidste tre år.