10 unikke hidden gems, du kan besøge i Danmark denne sommer

Den seneste pandemitid har gjort staycation til den helt store ting, og heldigvis er der masser af skønne spots og hidden gems i vores eget land, som du kan udforske. Find inspiration til din ferie i Danmark og få rejseblogskribenternes bedste råd til roadtrips her.

Verden har været mindre det seneste halvandet års tid, hvor restriktioner har gjort det svært at rejse ud i den store verden. Derfor vælger mange en staycation i vores eget vidunderlige land, og heldigvis har Danmark masser af skønne sommer-spots at byde på. Tag eventuelt på et roadtrip, hvor du kan lade spontaniteten styre, og find dine yndlingssteder.

Har du brug for lidt inspiration, så har vi i samarbejde med BMW fundet 10 unikke steder i Danmark frem til dig her, så du både kan køre ud til spektakulær arkitektur, lækker gourmet og interessant kultur. Og nederst i artiklen finder du parret bag rejsebloggen TheTravelBooks tre bedste råd til det perfekte roadtrip.

Vi lægger lige ud med BMW's tre bedste tips til et roadtrip på ren el – for miljøet skyld.

Foto: Thomas Dahl

1. Fjordenhus i Vejle

Fjordenhus er Vejles nye ikoniske bygning på havnen, tegnet af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson og hans studio. Fjordenhus er nye byggeteknikker og kunstværker forenet i en bygning, hvor stueetagen er åben for offentligheden.
Se mere på her.

2. Ebeltoft Gårdbryggeri

Ebeltoft Gårdbryggeri er et lille familieejet bryggeri, der brygger sodavand og øl. De arbejder med de bedste råvarer, de kan finde, og de går meget op i de små detaljer i hver eneste bryg. Det er muligt at købe grillpølser, som man selv griller, eller medbringe sin egen grillmad og tilberede det på den altid tændte grill.
Se mere her.

3. Overnat i trætoppen hos Løvtag ved Mariager Fjord

Prøv en helt unik overnatning ved at bo i trætoppene i en af Løvtags tre smukke trætop-hytter ved Mariager Fjord. Hytterne er tegnet af arkitekt Sigurd Larsen. De består alle af et åbent rum med fire sovepladser og køkken, et separat toilet og et bad under åben himmel. På taget findes en tagterrasse i trækronen cirka ni meter over jorden. Et af de mest specielle overnatningssteder i kongeriget.
Se mere her.

4. Tirpitz ved Blåvand

Er du til arkitektur og historie, så er Tirpitz et must. Museet er designet af Bjarke Ingels i en ombygget bunker fra 2. Verdenskrig med medrivende historieudstillinger og bliver betegnet som en 'topattraktion i verdensklasse'.
Læs mere her.

5. Fantastisk kulturperle i Harboøre

Allermest ude vestpå er det absolut værd at tjekke 18B i Harboøre ud, Her har et lokalt par ombygget en gammel brugsforening til et fedt og anderledes kultursted, der rummer koncerter, et kreativt værksted, udlejning af lokaler og overnatning i ombyggede skibscontainere.
Læs mere her.

6. Hotel i den fineste kolonialstil på Møn

En hemmelig, lille perle gemt af vejen for de fleste ... sådan beskriver Villa Huno selv deres fine hotel, der byder på tre typer af eksklusive lejligheder, som alle har smuk panoramaudsigt over Møns største sø, Hunosø. I det hele taget er hotellets beliggenhed unik, og man bor ikke blot tæt på naturen; man bor i naturen på dette særlige sted.
Læs mere her.

7. Rudolph Tegners Museum ved Dronningmølle

Rudolph Tegners Museum og Statuepark er en helt speciel oplevelse. De enorme skulpturer står smukt placeret i storslået natur med himmel, lyng og hav som baggrund. Rudolph Tegner er kendt for et voldsomt og teatralsk udtryk i sine imponerende værker. Selve museumsbygningen er også formgivet af Rudolph Tegner selv, så han havde et sted at opbevare sine værker. Bygningen er inspireret af et skatkammer, og man træder ind ad en lille åbning til et stort lyst rum fyldt med kunstskatte.
Læs mere her.

8. Find dig selv på Lillero

I 2019 åbnede et magisk sted tæt på stranden i Sejerøbugten og med Høve Skov i baghaven. Her kan du spise på én af stedets to restauranter, Lillefisk og Lillepizza, hvor maden laves over bål i det fri, du kan overnatte i de indbydende, rustikke telte og lune dig i saunaen efter en forfriskende svømmetur. Og med Lilleros egne ord: 'Du kan finde dig selv' i naturens ro.
Læs mere her.

9. Birkemosegaard ved Sjællands Odde

Gården har været biodynamisk siden 1968 og leverer en fantastisk kvalitet, der kan opleves både på Michelin-restauranter og direkte fra gården. Der er frugt, bær og oksekød af egen avl, et stort udvalg af vin, kaffe og andre delikatesser og en lille frokostrestaurant om sommeren.
Læs mere her.

10. Den hemmelige strandcafé på Bornholm

Som strandcafeen Syd-Øst for Paradis selv skriver på deres Facebook-side: 'Vi vil gerne dele stedet med dig - bare lad være med at sige det til nogen!' Nu siger vi det alligevel til jer: Cafeen ligger temmelig hemmeligt placeret i 'lagunen' på Hullehavn. Her er ægte sommerstemning med tapas, kolde bobler og livemusik.
Læs mere her.

Karoline Bang Thøfner og Rasmus Lythcke har været kærester i seks år og haft livsstils- og rejsebloggen TheTravelBook i fem af de år. De elsker at tage på roadtrips og har endda også skrevet bogen 'Staycation i Danmark', der er deres guide til roadtrips i Danmark. Se mere her. Fotos: Rasmus Lythcke, @thetravelbook

Eksperternes tre bedste råd til det perfekte roadtrip

Karoline Bang Thøfner og Rasmus Lythcke står bag livsstils- og rejsebloggen TheTravelBook. Det unge par brænder for at inspirere andre til, hvordan man kan leve og rejse uden at flyve og sætte sorte klimaaftryk på vores planet. De har gennem de seneste år været ambassadører for BMW og benytter bilbrandets el- eller plug-in-hybridmodeller til deres adskillige roadtrips rundt i hele Europa hvert eneste år. I 2019 tog de også et otte ugers roadtrip i Danmark, og her giver de dig deres allerbedste tips til det perfekte roadtrip.

1. Sæt tid af til spontanitet
– Vi forsøger altid at sikre en god blanding af planlægning og plads til spontanitet. Vi sætter nogle faste mål, hvor vi siger, at vi ved, at vi får en god oplevelse ved at besøge det og det. Men der skal også være tid til, at vi lige drejer af for at spise frokost et sted, vi opdager på vejen. Det skal spontaniteten nogle gange afgøre.

2. Husk at researche
– Vi har lige været på et langt roadtrip i Sverige og Norge i en BMW X3-plug-in-hybridmodel. Der havde vi ikke researchet godt nok og endte med at køre 12 timer i streg, hvor vi ikke kunne finde et sted at overnatte eller spise. Det er meget rart at have styr på overnatningerne, så man ikke kommer til et sted langt ude på landet, hvor de er helt booket – særligt lige nu, hvor så mange planlægger ferie i Danmark.

3. Tag underholdning med
– Lydbøger og podcasts er geniale til roadtrips. Vi har også haft stor fornøjelse af at lave vores egen roadtrip-playliste, som vi bliver ved med at fylde på. Når vi så er på tur og når ned til de gamle sange, bliver det helt nostalgisk, og vi kommer til at mindes tidligere ture.