
10 grunde til at din næste weekendtur SKAL gå til Helsingør
Den nye Kulturhavn Kronborg har sat Helsingør på det kulturelle landkort. Og der er meget andet i sundbyen end det - fra Jørn Utzons højhus til Den lille Havfrue, der blinker, når du går forbi.
Af — 05. september 2016Kulturhavn Kronborg
Den idylliske sundby Helsingør er i disse år ved at forvandle sig til en kulturel storspiller. Centrum for byens kulturelle oprustning er byens havn. Her lå tidligere byens travle skibsværft, indtil det lukkede i 1983.
I dag har flere af de gamle værftsbygninger rejst sig af asken og fået nyt liv i spændende arkitektoniske nyfortolkninger. De tre hjørnestene i den nye såkaldte Kulturhavn Kronborg er:
- M/S Museet for Søfart - en arkitektonisk genistreg udtænkt af den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels og hans tegnestue BIG: et søfartsmuseum i en tørdok.
- Kulturværftet - et multihus med bl.a. bibliotek og koncert- og teatersal skabt af tegnestuen AART i nogle af de bestående værftsbygninger.
- Kronborg - det ikoniske renæssanceslot med sine vidstrakte voldanlæg grænser op til de værftsarealerne. Slottet indgår derfor naturligt i det nye kulturlandskab.
Læs mere om de 10 seværdigheder, restauranter og oplevelser i Helsingør her på siden.