Tre universer
Den store udstilling tager udgangspunkt i tre temaer: Leg, håndværk og innovation. Temaerne udgør hver deres univers, som formidler Bojesens historie og den store indflydelse, som han har haft – og stadigvæk har – på dansk design:
– Med Kay Bojesen kan vi bliver klogere på, at flere parallelle måder at arbejde med materialet skaber det originale og relevante resultat. Kay Bojesen sammenlignes i innovationsforskningen med genier som Thomas Edison og Leonardo da Vinci, som på en og samme gang formåede at være åbent legende med blik for udviklingspotentialer og strategisk sans for markedet, siger Karen Grøn, museumsdirektør på Trapholt.
De besøgende kan se frem til at udforske de over 900 m2, som udstillingen strækker sig over, hvor de får en gennemgribende fortælling om manden bag den verdensberømte abe, hvor helt nye perspektiver bliver bragt frem.
Udstillingen løber fra d. 13. september 2018 til d. 10. juni 2019. Du kan læse mere her.