Børns tankegange er finurlige og kan være svære at gøre sig klog på. De fleste har oplevet at være i selskab med et barn, der siger noget volapyk, der får selskabet til at grine. Dette velkendte scenarie har Kræftens Bekæmpelse taget og samlet i en fin kalender for året 2020.
Hver dag vil indeholde et sjovt og varmt citat fra et barn, der forhåbentlig vil fremkalde et bredt smil hos modtager. StineStregen har sørget for grafiske illustrationer, så også børn vil finde den sjov og få glæde af den.
Humørkalenderen har den overskuelige pris til 99 kroner, hvilket gør den ekstra oplagt som årets, mandel- eller adventsgave. Hele overskuddet fra kalenderen går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med børn og unge, der er ramt af kræft.