
Designmuseet inviterer til bæredygtigt designmarked
Den 26. og 27. maj står i bæredygtighedens tegn hos Designmuseum Danmark. Til "Design X Change" kan du opleve talks, kreative workshops og andre aktiviteter med fokus på bæredygtighed og design.
Af"Design X Change" er et marked på Designmuseum Danmark med bæredygtighed og design i centrum.
Her mødes designere, kunsthåndværkere, virksomheder og borgere for at dele deres viden og passion for en bæredygtig fremtid.
Du kan blandt andet opleve designer Jonas Edvard, som fortæller om, hvordan naturmaterialer som tang, svampe og kalk kan danne grundlag for eksperimenterende og bæredygtigt design.
Har du lyst til at prøve kræfter med at bygge dit eget design af genbrugsmaterialer, kan du komme til det på en workshop.
På en anden workshop kan du møde DR Ramasjang, som inspirerer børn til, hvordan de kan hjælpe med at redde bierne.