Her er julens allerførste nyheder 2022

Vi tyvstarter julen med de første nyheder.

Julen begynder tidligere og tidligere

... og varer lige til påske. Her på redaktionen glæder vi os til jul, og vi er i fuld gang med at forberede os. Vi har allerede fået fingrene i julens allerførste nyheder, som vi nu kan dele med jer.

Broste Copenhagen

Broste Copenhagen Julenyheder 2022
© Broste Copenhagen
Broste Copenhagen Julesok 2022
© Broste Copenhagen

Broste Copenhagen har skabt en jule-kollektion af håndlavede ornamenter, hvor hvert enkelt produkt i kollektionen af upcyclet bomuld er håndlavet af nepalesiske kvinder i Himalaya, som en del af et socialt initiativ. De er skulptureret i hånden i upcyclet affald fra bomuldsindustrien og efterfølgende håndmalet.

Af nyheder finder vi den fine mistelten i pumpkin orange, Karla Christmas Stocking og Sphere kuglerne.

Rosendahl

Rosendahl Karen Blixen jul 2022
© Rosendahl

De nye Karen Blixen juleornamenter fra Rosendahl er tegnet af Ole Kortzau, der i år kan fejre femten års jubilæum som dansk designs ”Father Christmas” med den figurative fortælling og glæden ved julen som drivkraft bag de håndskitserede og underfundige metalophæng.

Blandt nyhederne finder vi det hjerteformede Karen Blixen Jul Vinduespynt, både forsølvet og forgyldt, samt seks forskellige motiver af Karen Blixen Jul ophæng Lille.

Ferm Living

Ferm Living Xmas Amanda Paper Stars
© Ferm Living
Ferm Living Xmas Julekalender Christmas Countdown
© Ferm Living

Blandt Ferm Livings julenyheder finder vi en tilføjelse til samarbejdet med den danske arkitekt og kunstner Amanda Betz, de fine Amanda Paper Stars. De elegante og enkle papirstjerner er foldet i hånden i FSC-certificeret papir, og har en glat, mat overflade. De kommer i en enkel kuvertæske, som kan foldes fladt, når stjernerne ikke er i brug.

Den fine julekalender består af 100% GOTS-certificeret bomuldsposer, sat på en FSCTM-certificeret bøgetræstang i lædersnore.

Kähler

Kähler Christmas tales
© Kähler
Kähler Hammershøi Jul Julekugle 2022
© Kähler
Kähler Hammershøi Jul Julekrus 2022
© Kähler

Kähler lancerede sidste år juleserien Christmas Tales, skabt af keramisk designer Thora Finnsdottir, og i år tilføjes en advents- og en lysestage.

Også det populære julestel Hammershøi Christmas får nye tilføjelser. Det er efterhånden en fast tradition, at en ny kop og en ny julekugle tilføjes hvert år, og samlere får dermed en tilføjelse af nye fine akvareldekorationer af Rikke Jacobsen.

Kay Bojesen

Kay Bojesen Juleophæng Julepar
© Kay Bojesen

Kay Bojesen lancerer i år den klassiske Julemand som juletræs-pynt, naturligvis med de originale proportioner i behold og med Nissemor hængende ved sin side.

Kay Bojesen Julepar er skabt i FSC® certificeret malet bøgetræ og sælges som - ja, et par.

Holmegaard

Holmegaard Jette Frölich Juleflaske 2022
© Holmegaard
Holmegaard Jette Frölich fyrfadsstage 2022
© Holmegaard
Holmegaard jette Frölich Julekugle 2022
© Holmegaard

For Holmegaard har Jette Frölich igen i år hyldet hjemlighedens nære og nordiske ritualer på årets Holmegaard Christmas kollektion. Glasserien består af brugsdesign til decembersamvær og i år lanceres en Årskugle i serien, så vi kan forvente fremover hvert år at få en ny tilføjelse.

Spring Copenhagen

© Spring Copenhagen

Spring Copenhagen er i særdeleshed kendt for sine skønne træfigurer, der udmærker sig ved deres detaljerede design, der giver figurerne liv. De har nu lanceret en ny lille julekollektion, som helt sikkert vil bringe julestemningen ind i hjemmet med de små træfigurer.

Kollektionen byder på skønne rensdyr, en lille snemand og flotte juletræer, der alle leder tankerne hen på den kommende juletid og som kan pryde ethvert hjem i højtiden.