Få stilen: Sådan skaber du et elegant julebord

Julen nærmer sig, og det er tid til at finde de hyggelige traditioner frem. Vi guider dig til at dække et elegant julebord med klassiske items og farver, der skaber den helt rette julestemning.

Når julen står for døren, er det tid til at samles med familie og venner - og hvorfor ikke gøre det om et veldækket bord? Vi har samlet de vigtigste tips til at dække et elegant julebord, der både er fryd for øjet og som kan danne en hyggelig ramme om julens sammenkomster.

Dæk bord med tradition

Et smukt, dækket bord er alfa omega, når stemningen skal sættes for et middagsselskab. Ved juletid er der helt særlige elementer - og ikke mindst farver - der er gode at tænke ind i borddækningen.

Start med at vælge en base. Skal bordet dækkes med eller uden dug? En dug er en god måde at skabe et fuldendt helhedsindtryk, særligt hvis du vælger én i en rolig farve.

Georg Jensen Damask har netop lanceret den ikoniske juledug, der er vævet af 100 procent egyptisk bomuld, i en dyb, grøn farve, kaldet København. Farven er inspireret af de historiske porte og bænke man kender fra Hovedstaden. En rolig farve som denne kan nemt bruges i samspil med andre klassiske julefarver, og giver samtidig mulighed for at lege med andre farver som en underspillet baggrund.

Brug stofservietter i samme farve eller nuance som dugen for at skabe et roligt og elegant udtryk. Foto: Georg Jensen Damask

Juleduken fra Georg Jensen er nå tilgjengelig med tøyservietter i den nye fargen 'København'. Bilde: Georg Jensen Damask