I år har jeg valgt fyr og kogler fra haven, bundet op om en smedejernsring, som jeg for år tilbage fik en smed til at lave til mig. Den er ret stor, ca. 80 cm i diameter, men det er netop dét, der gør den lidt speciel, fortæller Charlotte Lynggaard.
Fyrgrenene er bundet rustikt sammen, og de store kogler er bundet på med tykt, mosgrønt velourbånd.
Jeg varierer år efter år, nogle gange bruger jeg laurbærgrene, andre gange vedbend. Men uanset hvad, jeg bruger, så er udtrykket altid enkelt og uden for megen pynt.
Charlotte Lynggaard har med tre børn på 8, 10 og 12 år adskillige traditioner omkring advent og jul.
Omkring første søndag i advent, hvor vi altid tænder alle fire lys på én gang, ruller vi voksdugen ud og går i gang med papir, sakse, kogler, perler, bånd, maling og ler. Og så laver vi selv julegaver. Og hiver al julepynten frem. Men adventkransen står jeg selv for, afslører hun.
Adventskransen er med sin størrelse flot i sig selv, og Charlotte hænger den altid lavti rummet, nede i øjenhøjde.