
Vores nye køkken-alrum fungerer ikke
Et ungt par har købt deres første hus, men de er i tvivl om køkken-alrummets indretning. Hvordan skaber man sammenhæng mellem spise- og opholdsafdeling?
AfHej Bo Bedre,
Min kæreste og jeg har netop købt et dejligt hus fra slut 60'erne, som vi snart skal overtage og ønsker at modernisere.
Vores største udfordring er området med køkken og stue, og hvordan vi får det bedste ud af det.
Vi har overvejet at åbne op mellem stue og køkken, så der bliver kig til pejsen i stuen - men skal det mon være nedbrydning af væggen, eller skal vi sætte en glasdør i, for at have muligheden for at lukke mellem de to rum?
Den anden store udfordring er at få skabt hygge i den store firkantede stue.
Vi forestiller os at placere et langt plankebord i stuen ved indhakket mod køkkenet ud mod entreen, så der er lidt sammenhæng mellem stue og spiseplads.
Vi har svært ved at placere sofa og fjernsyn, da der er vinduesparti/pejs på to af stuens sider. Vi overvejer at sætte en væg eller reol op, men ønsker heller ikke skærme for lyset.
Hvordan får vi skabt sammenhæng mellem de to rum og samtidig henholdsvis spiseafdeling og en hyggelig fjernsynsafdeling?
Mange hilsner, Signe
Endelig ville jeg overveje at ændre adgang til køkkenet så I går direkte fra hall via bryggers til køkken i stedet for at skulle ud i værelsesgangen først. En glasdør her vil også give et kik direkte ud i det grønne igennem bryggerset og den blændede dør til gangen giver jer en længere væg til opbevaring i bryggerset.
vh Lone Barslund