Vi guider dig til smart opbevaring på hjemmekontoret
Mangler du overblik og struktur på hjemmekontoret, så læs med her, hvor vi giver dig 7 smarte opbevaringsløsninger til kontoret.
Farverige rodekasser
De populære plastikkasser fra HAY er både smukke og praktiske. Kassernes livlige farver giver hjemmekontoret et personligt touch, og deres rå og nærmest industrielle look giver samtidig kant til enhver indretning.
Placer kasserne på skrivebordet, i reolen eller på gulvet og brug dem til alt fra papir og kontorartikler til rodekasser.
De smarte kasser fås i forskellige størrelser og kan sagtens kombineres på tværs af både størrelser og farver.
HAY Colour Crate, fra 39 kr., læs mere her.
Gem rodet væk
Er du mere til lukkede skabe, hvor rodet ubemærket kan hobe sig op, er dette fine, lille skab fra Søstrene Grene genialt.
Nok er skabet lille, men du vil hurtigt finde ud af, at det rummer overraskende meget af det rod, som ellers ligger og forstyrrer øjet på skrivebordet. Skabslågen er dekoreret med det populære rattan, som giver skabet et let udtryk.
Lad skabet pynte på væggen alene, eller kombiner det med et par fine billeder eller nogle hylder - på den måde får du nemt og hurtigt den hyggelige og hjemlige følelse ind på hjemmekontoret.
Søstrene Grene skab, 188 kr., find det her.
Stilet opbevaring til mapper og papirer
Pift hjemmekontoret op med denne smarte magasinholder fra Skagerak, som snildt kan bruges til de mapper og papirer, som ellers ligger og fylder på skrivebordet.
Den fine magasinholder emmer af kvalitet og er enkel og stilren i sit udtryk, hvilket gør den nem at passe ind i enhver indretningsstil.
Skagerak Noor Magazine Holder, 1.595 kr., find den her.