Timm Vladimir: Her er mine 5 musthaves i køkkenet

Timm deler blandt andet sit hemmelige trick til gryderetter, saucer og kompotter.

© Timm Vladimir / Imerco

Fra komiker til madgeni

Timm Vladimir er oprindelig uddannet skuespiller og fik sit gennembrud i 90'erne, som en del af komikerduoen Timm & Gordon.

Men efter han i 2011 vandt Masterchef Danmark, har han levet af madlavningen.

Han har udgivet kogebogen 'Timm Vladimirs køkken' og står i dag i spidsen for Danmarks største madskole af samme navn. Han har en fast plads i Feminas opskriftssider og tidligere på året lancerede han sin egen køkkenserie, i samarbejde med Imerco.

Vi har spurgt ham, hvad de vigtigste ting i hans køkken er.

Olivenolie til stegning, bagning og bare til at dryppe over en hel masse ting. Jeg bruger forskellige mærker og kvaliteter. En god tommelfingerregel er at bruge de ikke så dyre til stegning og de dyre til salater og anretning.

Knive fra 599,95 kr., Knivmagnet 399,95 kr., Palet 199,95 kr., Piskeris 199,95 kr., Redskabskrukke 299,95 kr.

© Timm Vladimir / Imerco

En god kniv - det er jo umuligt at være i køkkenet uden en god kniv. Den skal ligge godt i hånden og ikke være alt for lang. Og så elsker jeg at have en lille urtekniv til at supplere med, f.eks. den nye fra min egen serie med skaft i karboniseret ask, der ligger virkelig godt i hånden.

LÆS OGSÅ: Her er Timm Vladimirs nye køkkenserie

© knivblokken.dk

Diamant strygestål 20 cm fra Cangshan A Series.

Strygestål, fordi det ingen mening giver at have mega lækre, men sløve knive. Jeg foretrækker et diamant strygestål, men det behøver ikke være fra et specifikt mærke.

Sæsoninspireret opslagstavle med krydderurter
© Andreas Mikkel Hansen

Urter som bare gør de fleste retter lidt mere spændende og flotte at se på. Mine urter varierer efter sæson, og hvad der er på hylderne i supermarkedet. Men alt fra estragon og timian til frisk oregano, thaibasilikum og koriander.

Fiskesauce/balsamico er smagskomponenter, jeg nærmest altid bruger i gryderetter, saucer og kompotter. De giver dybde i smagene. Det skal jo ikke smage af fiskesauce, men blot give umami til tomatsaucen eller bolo’en.