Dørslag i kunststof, der tåler at komme i opvaskemaskinen, og er designet med gribevenlige hjørner og flad bund, så den kan stå direkte på bordet. Fås i hvid, grøn og sort, 149 kr., Eva Solo.
Stavblender fra First Kitchen-serien med ekstra lang aftagelig stav, der nemt kan bruges i en stor syltegryde, 800 watt og i to hastigheder. Fås med hakketilbehør, stor kande med låg og piskeris. 699,95 kr., OBH Nordica.
Måleskeer der giver et fast greb, fås i farverne hvid, sort, rød og grøn og i sæt med fire størrelser 1/4, 1/2, 1 teske og 1 spiseske, 49,95 kr., Bodum.
Gryden er udført i emaljeret letvægtsstål, der gør den nem at arbejde med. Fås i to størrelser, der kan rumme henholdsvis 15,2 l til 1199 kr. og 11,4 l til 999,95 kr., Le Creuset.
Grydeske fra Nuance med langt stålskaft, der passer til høje gryder, og hoved af silikone, der er formet, så det kan komme ind i grydens rette vinkler. Tåler op til 300 grader. Fås i sæt med stor og lille ske, 389,95 kr., Nuance.