Reform gør sig fri af Ikeas skygge

De lancerer en nyhed, der vil konkurrere med Ikea.

Reform
© Reform

Fra hackere til konkurrenter

Danske Reform har skabt en forretning ved at lave de populære Ikea-hacks, hvor de med Ikeas skabe som skelet bygger et skræddersyet køkkendesign udenpå.

Men nu går Reform sine egne veje og har netop lanceret deres eget, patenterede kabinetsystem, som for fremtiden vil være skelettet i deres køkkenløsninger. Målet er et give Reform-køkkenet et indre kvalitetsfundament, som matcher det prisvindende, ydre design - og samtidig gøre sig fri af Ikea.

Så hvor Reform før var afhængige af, at kunderne tog en tur forbi Ikea først, kan de nu tilbyde en 360-graders køkkenløsning, som er 100% Reform.

De nye Reform-kabinetter er udstyret med et innovativt, patenteret kliksystem, der lader kunderne samle elementerne let og ubesværet, uden brug af værktøj eller skruer. De fås i tre tidløse farver - sort, hvid og egetræslaminat - og kabinetterne er lige så slidstærke og robuste som kabinetter, der skal samles igennem den traditionelle metode ved hjælp af værktøj og skruer.

Reform
© Reform
Reform
© Reform
Reform
© Reform