Michelin-værdige køkkennyheder

Skønne nyheder til køkkenet til dig, som godt kan lide eksklusive redskaber i elegant design.

Marmormorter på ny måde
© Hem

Den tyske designer Mark Braun står bag denne flerfunktionelle morter. Den fungerer, ved at man kværner overdelen rundt og derved pulveriserer fx krydderier, som efterfølgende kan opbevares i morteren, fordi overdelen også er et låg. Fås i flere typer marmor. 900 kr., Hem.

køkken trend termokande
© Alessi

Nomu NF05er en termokande, man ikke vil være ked af at stille frem på bordet. Den er designet af Naoto Fukasawa og rummer 1 liter, 950 kr., Alessi.

Michelin bestik
© tablenoir.com

Table Noir er et dansk firma, der vil lave bestik sammen med Michelinrestauranter fra hele verden. Den første serie er udviklet med 108 i København, som bl.a. efterspurgte et bestik, hvor gaflen kan ligge i skeen. Bestikket 108 fås i to varianter, Noir, som på foto, eller Brilliant. Sæt til to pers., 1698 kr., tablenoir.com.

køkken trend madkasse
© Uhmm

Uhmmer en madkasse i plast, der kan foldes, så den kan bruges som tallerken og let kan gå i opvaskemaskinen. Inspirationen kommer fra palmeblade. 149 kr., Uhmm.

Designerens glas
© Karakter Copenhagen

Sfericoer designet af Joe Colombo, der selv var glad for det, der kan hældes i et glas. Hvilket desværre var medvirkende til hans alt for tidlige død. Men vi har stadig glassene. 249 kr. pr. stk., Karakter Copenhagen.

Røgmaskine
© Witt

Heston Blumenthal har udviklet denne røgmaskine, der giver fisk, kød, grønt eller drinks et dash røgsmag. Simpel at bruge – og effektiv. 999 kr., Witt.

nye kogebøger
© Politikens Forlag, Gyldendal, L&R

Vild – Naturen ind i køkkenet, af Thomas Laursen, tips til, hvordan man bruger naturens råvarer i madlavningen. 300 kr., Politikens Forlag. Ramen – japanske nudler og småretter, af Tove Nilsson, den japanske suppe ramen bliver mere og mere populær. 199,95 kr., Gyldendal. Meyers store naturalmanak, af Claus Meyer. Naturen er in, når der skal laves mad, og Claus Meyer har naturligvis mange gode ideer. 299 kr., L&R. Tang – et hav af mad, af Anita Dietz og Liselotte Kira Andersen. Tang er en superfood, som vokser lige ude i vores farvande. 250 kr., L&R.

Relaterede Artikler