
Køkkener med dramatiske farver
Støvet grøn, nude eller geometrisk kunst? Vi har fundet de lækreste, topmoderne køkkener, hvor farverne er helt fremme i skoene.
AfMette Nexmand
Støvet grøn og lækre metalliske effekter
Den støvede grønne, som går næsten over i army, passer perfekt til de lækre, metalliske effekter i dette køkken fra Naked Kitchen.
Farver og materialer gør hele forskellen
Køkkenet på disse fotos er amerikansk og hedder Ladbroke Kitchen, men du kan sagtens finde tilsvarende løsninger hos danske køkkenfirmaer. Det er farve- og materialevalget, som gør udslaget.
Tør du køre det hele i 'nude'?
Det eneste her, som ikke er valgt i årets trendfarve, nude, er armaturet og dørhåndtaget. En meget modig tilgang til køkkenindretning.
Set hos Mindsparklemag.
Belgisk køkken med klasse
Dries Ottens fantastiske køkken ligner næsten et geometrisk kunstværk, og farverne er håndplukket med største omhu.