Kaffe forbedrer din hukommelse – og 8 andre overraskende ting, du (måske) ikke vidste om kaffe
Se, hvor mange kopper du med fordel kan drikke dagligt og få otte andre overraskende facts, du (måske) ikke vidste om verdens mest populære drik.
AfHvem drikker mest kaffe?
Er det mon mænd eller kvinder, der er mest kaffetørstige? En undersøgelse har vist, at de kaffedrikkende danskere fordeler sig således:
- 86 % mænd
- 76 % kvinder
Koffeinfri kaffe indeholder koffein
Kigger du skævt på naboens kaffekop og føler dig helt hellig over, at din kop i hvert fald ikke indeholder det omdiskuterede stof koffein – ja, så kan du godt trække blikket til dig igen. Alle kaffebønner indeholder nemlig koffein. Men i 2008 opdagede man planten Coffea Charrieriana, der har så lavt et indhold af koffein, at den betegnes som koffeinfri. Men helt hellig, det er du altså ikke.
Navnet mokka kommer fra ...
Mokka er navnet på en stærk kaffe typisk serveret i en lille kop, men hvor kommer navnet Mokka egentlig fra? Jo, det var nemlig fra den yemenitiske havn Mocha – Al-Mukha på arabisk – at man første gang sendte kaffebønner til resten af verden. Fordansket Mokka var altså et synonym for kaffe af høj kvalitet.
Kaffens historie går laaaangt tilbage
Der er delte meninger om, hvor langt tilbage vi kan spore menneskets anvendelse af kaffebønnen. Nogle mener, at de første historier om kaffen stammer fra før år 1300, men i 1500-tallet begyndte man angiveligt for alvor at dyrke bønnen i Kaffa-provinsen i Etiopien. Kaffebønnen blev hurtigt udbredt i den islamiske verden, og via muslimske havnebyer fandt kaffen vej til de europæiske caféer. Også i de danske hjem blev kaffen et samlingspunkt, og med 1960’ernes automatiske kaffemaskiner tager kaffeforbruget fart. I slutningen af dette årti introduceres den første Moccamaster-kaffemaskine, og danskerne kan nu lave filterkaffe inden for hjemmets fire vægge. Kaffe er i dag verdens mest populære drik, og der nydes mere end 500 milliarder kopper om året.