5 bud på stempelkander du kan have stående fremme

Stempelkaffe er en favorit hos mange, og vi guider dig derfor til fem dekorative stempelkander, du ikke behøver gemme væk i køkkenskabet.

Rustik stempelkande
© Denby

Den rustikke

Det er næsten ikke til at se, at den fine keramiksag er en stempelkande. Det fine design i håndlavet keramik giver stempelkanden et smukt og meget personligt udtryk og gør den yderst egnet til at have stående fremme i køkkenet.

Med dens kunstneriske udtryk kan stempelkanden sågar bruges som vase, hvis man tager låget af.

Halo Brew stempelkande 1,5 l. fra Denby, 1.060 kr., find den her.

© Bodum

Den klassiske

De fleste af os kender den klassiske og tidløse stempelkande fra Bodum i fantastisk kvalitet. Det enkle og for mange velkendte design passer ind i ethvert hjem, og minder mange om hyggelige morgenstunder med god kaffe.

Stempelkanden fås i flere forskellige størrelser og behøves bestemt ikke at blive gemt væk, når den ikke er i brug.

Chambord kaffebrygger 0,35 l. fra Bodum, 336 kr., find den her.

© Stelton

Den elegante

Steltons stempelkande designet af Arne Jacobsen er muligvis en af markedets mest elegante og stilrene stempelkander. Den har et minimalistisk udtryk, som passer ind i stort set alle hjem, og den kan bruges til hverdag såvel som til finere arrangementer.

Stempelkanden er samtidig funktionel med dobbeltvægge, som bevarer kaffens aroma, smag og temperatur.

Cylinda-Line stempelkande 1 l. fra Stelton, 1.299 kr., find den her.

© Rosendahl

Den stilrene

Rosendahls stempelkande er en del af Grand-Cru serien, som er kendetegnet ved de karakteristiske riller i designet.

Stempelkanden har et enkelt design, som er kombineret med funktionalitet i form af blandt andet dobbeltvægget plast, som medvirker til at bevare kandens termoeffekt.

Stempelkande 1 l. fra Rosendahl, 399,95 kr., find den her.

Fin stempelkande i guld
© Bloomingville

Den ekstraordinære

Denne stempelkande må siges at skille sig ud fra mængden. Med den nærmest majestætiske form og det fine guld look er den i høj grad berettiget til en plads på køkkenbordet, når den ikke er i brug.

Stempelkande fra Bloomingville, 999 kr., find den her.