"Jeg kan slet ikke forstå, hvordan jeg har kunnet leve uden"

Tv-vært David Guldager har sammen sin kone Louise opløftet spisestuen ved hjælp af gardiner, som både bidrager til hyggen og til drømmen om et intelligent hjem

Når den ene gerne vil have så mange smarte løsninger og moderne gadgets som muligt, og den anden bare gerne vil bo smukt og harmonisk, kan det være svært at mødes på midten.

Det har i lang tid været en udfordring for TV-vært David Guldager og sin kone Louise. Men i dag, hvor det intelligente hjem er mere aktuelt end nogensinde før, er det blevet meget lettere for de to at forene hver deres krav til hjemmet og indretningen. Men hvordan?

Selvom David og Louise har fået sat relativt mørke gardiner op i spisestuen, er den stadig badet i lys og luft. Umiddelbart er det ikke til at se, at hjemmet er fyldt med intelligente og tekniske løsninger.

© Thomas Dahl

For David har det været vigtigt, at det tekniske har været nemt skjule. “Vi har haft fokus på at implementere smarte løsninger i de ting, vi bruger i hverdagen. Det er fx radiatorer, varme, lys og gardiner.” Det er heldigvis blevet nemmere i dag, hvor flere produkter til hjemmet tilgodeser Louises ønsker om æstetisk teknik, der kan inkorporeres i indretningen.

“Der kommer flere og flere produkter på markedet, der tænker i at lave intelligente løsninger, der også er æstetiske at kigge på. Det er præcis det, jeg synes, vores Luxaflex-gardiner kan. De tilfredsstiller mit behov for, at det ser lækkert ud, og David er godt tilfreds med, at det kan styres elektronisk.”

Duette gardinet er modellen Top Down/Bottom Up, der gør det muligt at lave en såkaldt midterparkering, så gardinet skærmer af akkurat der, hvor man har behov for det.

© Thomas Dahl

Snoopy lampen fra Flos spiller med dens organiske formsprog harmonisk sammen med de lige linjer, som Lounge- og Duette gardinerne skaber.

© Thomas Dahl

Udover, at gardinerne kan styres elektronisk via PowerView-motorisering, der kontrolleres fra en app eller Pepple-fjernbetjening, og derfor gør dem nemme og problemfrie at bruge, giver gardinerne også rummet et helt nyt og eksklusivt look. Noget som David og Louise ikke havde forventet, da de aldrig har boet med gardiner før.

“Jeg kan slet ikke se, hvordan jeg kunne holde ud at kigge på det her rum uden gardinerne, for det giver virkelig noget til rummet. Det giver karakter, det giver hygge, og det giver en wauw-effekt, som der slet ikke var før. Så jeg kan slet ikke forstå, hvordan jeg har kunnet leve uden.”

Duette gardinet er indstillet præcis til, hvad der står i vindueskarmen, så det stopper, inden det rammer noget.

© Thomas Dahl

Louise og David i hjemmet nord for København. Vil du se mere af parrets stil, poster Louise jævnligt billeder fra det lækre hjem på fra sin Instagram-profil @guldlog

© Thomas Dahl

Loungegardinerne fra Luxaflex giver det lyse rum karakter, og komplimenterer smukt Super Ellipse-spisebordet fra Fritz Hansen med sin chokoladebrune nuance. Det automatiske Duette gardin, der er indstillet til selv at køre op og ned, fuldender udtrykket i spisestuen og giver rummet et eksklusivt touch. Samtidig har gardinet en isolerende effekt, da det er opbygget af luftlommer, så det holder på varmen om vinteren og køler rummet om sommeren.

Loungegardinerne er sat op i loftet og kysser nænsomt gulvet, mens hele endevæggen er udnyttet. Det giver en illusion om, at der er langt højere til loftet, end der egentlig er. Samtidig giver de mulighed for at skærme af for direkte sol – helt uden at miste det værdsatte lysindfald.

De mørke Loungegardiner giver en dramatisk effekt i spisestuen, når de er trukket helt for. Sammen med den vintage day bed bidrager de til en lækker hotel-stemning i rummet.

© Thomas Dahl