
10 rengøringstricks, du ville ønske, din mor havde lært dig
Vi skal ikke tilbage til 50'erne, hvor mor gik rundt i stivet forklæde derhjemme og var klar med fars slippers, når han kom hjem. Men hun vidste noget om rengøring, vi kan bruge i dag.
AfVi savner ikke husmoderen fra 50'erne, men ...
Vi er kommet langt, siden dengang mor var hjemmegående og blev målt på sin evne til at 'holde hus'.
Reklamer fra 50'erne og begyndelsen af 60'erne viser typisk en servil kvinde, som forbereder mandens hjemkomst fra kontoret. Hun står storsmilende klar med maden i et køkken så rent og propert, at man kan udføre operationer på køkkenbordet.
Dét er ikke en situation, vi savner - nogen af os. Men kvindens entré på arbejdsmarkedet har samtidig givet nogle udfordringer. Rengøring er for eksempel blevet en plage, som ingen af os orker. De 24 timer i døgnet er ikke nok.
Dertil kommer, at mange af os er dårlige til at gøre rent. Vi har ikke lært elementære husholdningstricks, for vi er vokset op i en tid, hvor det blev anset for unødvendigt og gammeldags.
På visse punkter er det ærgerligt - vi bringer ti af dem her.
- Gammeldags rengøringsmidler som brunsæbe, sæbespåner og eddike er i mange tilfælde bedre til rengøring eller de nye, som er dyrere og med mere avanceret kemi. Brunsæbe er for eksempel genialt til at rengøre meget stædige ovnriste og bradepander., og sæbespåner gør arbejdet godt på et fedtet træbord. Husk dog altid at bruge handsker, også til de gammeldags midler – de er ikke hudvenlige, fordi de er 'enkle.'