10 gulvtæpper, som hitter i indretningen

Når gulvet skal pyntes, er det vigtigt med det helt rigtige tæppe. Her finder du inspiration til dit næste tæppe-køb.

Inspiration til flotte gulvtæpper
© &Tradition

Pynt gulvet med gulvtæpper

Et gulvtæppe er en nem og populær løsning til at pynte det blottede gulv. Det kan både skabe en hyggelig atmosfære og et mere komfortabelt gulv.

Et gulvtæppe kan ændre et helt rums udtryk, og det er derfor vigtigt at vælge et tæppe, der passer godt ind i indretningen. Store tæpper kan se voldsomme ud i mindre rum, mens små tæpper kan blive for diskrete i større rum.

Vi har derfor samlet vores bedste bud på små og store gulvtæpper, som passer ind i de fleste hjem.

Rundt og enkelt gulvtæppe
© WeRug

Bløde former

The Solid Rug gør op med forestillingen om, at gulvtæpper skal være firkantede. Her har du mulighed for at designe din helt unikke udgave, hvor du selv bestemmer farve, form og størrelse.

The Solid Rug, fra 1.199,00 kr., WeRug

Nordic Nature gulvtæppe fra Garant
© Garant

Nordic Nature

Garants tæppekollektion Nordic Nature er fremstillet i en blanding af jute og uld og består derfor af nogle meget stærke og hårdføre plantefibre. Tæppet er derfor utrolig langtidsholdbart og skabt i neddæmpede farvetoner, som passer ind i de fleste hjem.

Nordic Nature, fra 2.229,00 kr., Garant

Hemp Collection af Tanja Kirst
© Massimo Copenhagen

Håndvævet og italiensk

Hemp Collection af Tanja Kirst er en kollektion af håndvævede gulvtæpper i italiensk hampegarn. Kollektionen er en del af et igangværende projekt, som undersøger, hvordan hampplanten kan omdannes til holdbare og bæredygtige, vævede tekstiler. Gulvtæppet er derfor også et bevis på, at bæredygtighed og høj æstetik sagtens kan forenes.

Hemp Collection, 15.450,00 – 19.350,00 kr., Massimo

Stribet gulvtæppe fra Formgatan
© Formgatan

Nordiske striber

Dette smukke, stribede tæppe passer perfekt ind i det nordiske og minimalistiske hjem. Gulvtæppet er håndvævet af genanvendt PET-garn, som består af genbrugte plastikflasker. Materialet giver det en ekstra tykkelse som gør tæppet vendbart, slidstærkt og pletafvisende. Det kan derfor både benyttes indenfor, men også udenfor på altanen eller terrassen.

Stripe, fra 1.200,00 - 4.800,00 kr., Formgatan

Crease Wool Rug fra ferm LIVING
© ferm LIVING

Det minimalistiske

Hvis du søger et minimalistisk look, er dette et fint eksempel. Gulvtæppet fra ferm LIVING skiller sig ud med sit grafiske og bløde udtryk, samtidig med at de asymmetriske frynser skaber en unik karakter.

Crease Uldtæppe, 2.899,00 kr., ferm LIVING

Design tæpper Layered Poppykalas
© Layered x Poppykalas

Farverige elementer

Dette farvestrålende gulvtæppe er skabt af den farveglade Poppykalas i samarbejde med Layered. Gulvtæppet er håndvævet i nogle yndige farver, som kan lyse ethvert rum op.

Flower Field, €990 - €1690, Layered

Bias Gulvtæppe i blå fra Hay
© HAY

Tofarvet effekt

Bias-gulvtæppet fra HAY er vævet i ren uld med visuel effekt, der skaber et tofarvet udseende. Gulvtæppes fås i flere farver og størrelser og er en let måde at fremhæve gulvpladsen i hjemmet.

Find forhandlere af gulvtæppet her

Inspiration til gulvtæpper
© &Tradition

Jordnære gulvtæpper fra &Tradition

Denne kollektion af gulvtæpper forsøger at fjerne fokus fra mønstre ved at lege med teksturen, formen og farvedybden. Tæppet er håndvævet, hvilket giver et tæt og eksklusivt fløjslignende udtryk.

Find forhandlere af gulvtæppet her

Zen-tæppe fra Bolia
© Bolia

Organiske former fra Bolia

Med sine generøse runde former og rene linjer, der minder om en japansk Zen-have, skaber tæppet Zen, tegnet af Studio Emily Broom, en rolig atmosfære i ethvert interiør. Tæppet er designet under Covid-19 lockdown i 2020 og har til formål at give hjemmet et beroligende udtryk og mildne det med sin sarte silhuet og dæmpede cremehvide farve.

Det fås i tre forskellige former og seks forskellige størrelser.

Gulvtæppe, Zen, fra 4695 kr. Bolia

Kasthall tæppe
© Kasthall

Bouclétæppe med frynser

Feather er et helt unikt tæppe, som indtager rummet, og med sine referencer til 1970'ernes boaer og frynser får tæppet et lidt "pjusket" look, men er samtidig elegant og eksklusivt. Inspirationen til designet er hentet fra fjerene på pingviners maver med lag af tone-i-tone farver, der skaber en følelse af dynamik og bevægelse.

Priser fra 6268 kr. pr. m2.

Find en forhandler her