Lille, lang, kroget eller stor entré?
Valget af belysning til din entré kommer an på mange ting, herunder blandt andet rummets størrelse, det naturlige lysindfald i rummet samt loftshøjden. Vi giver dig her 4 bud på lamper, der passer godt til henholdsvis den lille, den aflange, den krogede og den store entré.
Den lille entré
I den lille entré kan man ofte nøjes med at sætte en enkelt lampe op. Det kan enten være en pendel, som giver et meget centreret lys i rummet, eller det kan være spots. Særligt spots egner sig godt til den lille entré, da man kan rette lyset i forskellige retninger i rummet og dermed sikre, at hele rummet lyses op.
Loftlampe Arezzo, 699 kr., Ellos.
Den aflange entré
I den aflange entré vil det typisk ikke være tilstrækkeligt med en enkelt lampe, da man dermed risikerer, at entréens yderpunkter ikke er oplyst. Man kan derfor med fordel hænge flere lamper op og på denne måde sikre sig, at hele rummet er lyst op.
Bugia PL1 loftlampe fra Studio Italia Design, 2.195 kr., set hos Andlight.
Den store entré
I den store entré kan du lade dine lampefantasier få frit løb. Her tager de større lamper sig nemlig rigtig godt ud. Det kan være en elegant lysekrone, en rå molekyle-lampe eller en helt tredje lampevariant. Placer den store lampe midt i rummet, så du sikrer, at den lyser hele rummet op. Alt efter rummets størrelse kan det være nødvendigt at supplere med væglamper eller pendler i hjørner og kroge.
Lad dig inspirere i vores guide over danske designerlamper.
Molecular pendel, House Doctor.