H&M Home børnekollektion
© H&M

Se H&Ms eventyrlige møbelkollektion til børneværelset

For første gang nogensinde har H&M lanceret en møbelkollektion for de mindste. Se de fine nyheder her.

En møbelkollektion dedikeret til de mindste

Siden H&M lancerede sin HOME-linje har brandet fundet sin vej til rigtig mange hjem i det danske land. Nu lancerer H&M Home sin første møbelkollektion til børneværelset - en farverig, legende og kreativ kollektion, der engagerer børn til at udforske og være fantasifulde.

H&M Home børnekollektion
© H&M

Funktionelle og praktiske møbler

Børnekollektion fra H&M Home er designet med udgangspunkt i en filosofi om, at møblerne først og fremmest skal være funktionelle. Kollektionen tæller blandt andet et bord med holder til kuglepenne og tuscher, hylder, en opbevaringsholder lavet af kanvas, en opbevaringsbænk, der både kan rumme legetøj, bamser eller sengetøj og sko samtidig med, at den kan fungere som sofa for de små.

H&M Home børnekollektion
© H&M
H&M Home børnekollektion
© H&M

Naturlige materialer

Ingen møbelkollektion uden et fokus på naturens dragende materialer. Sådan er det også tilfældet i denne kollektion, der også tæller en række fine møbler i det populære rattan-materiale. Her finder du både en miniudgave af H&M Home's loungestol, en sofa, et bord og en skammel. Præg børneværelset med lidt af den unikke sommerhusstemning, du måske forbinder med rattan - et perfekt match!

H&M Home børnekollektion
© H&M
H&M Home børnekollektion
© H&M

Det farverige hjørne

Er du (og dit barn) mere til farver og kreative syslerier, finder du også fine bud på interiør blandt sortimentet. En stol med hjørner inspireret af skyer i solgul, petroleumsblå eller blød hvid, et bord inspireret af et puslespil og charmerende taburetter i hindbærrød, hvid, gul og blå. Kollektionen tæller også dekorative elementer som et fint sidebord, en skyformet lampe, et dukkehus samt fine æsker.

Kollektionen findes i H&M Home nu.

H&M Home børnekollektion
© H&M
H&M Home børnekollektion
© H&M