3 indretningstips til det luksuriøse badeværelse

Kom indenfor i Emil Thorups eksklusive herskabslejlighed og bliv inspireret til at indrette et luksuriøst og minimalistisk badeværelse.

© Geberit

I Emil Thorups herskabslejlighed binder de minimalistiske linjer hjemmet sammen. Alle rum er præget af orden og harmoni, og særligt på badeværelset er designeren gået den ekstra mil for at skabe et unikt rum.

Det nye velværelse ligger som en lille oase i forlængelse af soveværelset, blot afskærmet med en røgfarvet glasvæg, der afslører bruseafdelingen.

En feature, som Emil Thorup har tilføjet for at lukke mere lys ind i badeværelset.

– Det er virkelig vigtigt for mig og min kæreste, at vi har et ordentligt sted at gøre os klar. Et sted, hvor man har lyst til at være, og der kan lys gøre rigtig meget. Jeg er blevet så glad for rummet, og mit badeværelse er en fornøjelse hver dag, fortæller han.

© Geberit

En delikat løsning

Den åbne planløsning betød samtidig, at Emil Thorup overvejede grundigt, hvilket toilet der skulle være i rummet.

– Man kan jo ikke bare smide et almindeligt toilet derud og sidde og trutte i. Jeg blev nødt til at have ét, der både var lydløst og med udluftning. Derfor var et douchetoilet en delikat løsning. Der var slet ikke noget alternativ, siger han.

Det var under et besøg i Japan, at Emil Thorup for første gang prøvede et douchetoilet, og så var der ingen vej tilbage.

– Efter første gang kan man virkelig aldrig gå tilbage. Man føler sig helt nyvasket og ren. Det gamle bliver helt neandertaler-agtigt til sammenligning.

Emil Thorup elsker, at hans nye AquaClean-toilet fra Geberit har varme i sædet, tørrefunktion og lys i mørket. Men det var nu stadig noget helt grundlæggende, der fik ham til at vælge lige netop dét toilet:

– Vaskemodulet er jo hele essensen af et douchetoilet, både i forhold til styrke og spredning af vand. Her har jeg virkelig fået verdens bedste douchetoilet, og det er ikke bare noget, jeg siger, det er det bare, afslutter han.

Vil du se, hvordan douchetoilettet AquaClean Mera fra Geberit virker? Læs mere her.

© Geberit

Emil Thorups tre bedste tips til det luksuriøse badeværelse

  1. Integrér badeværelset – Gør badeværelset til en forlængelse af soveværelset for at skabe sammenhæng og plads. Ét stort rum med to afdelinger frem for to mindre rum skaber rummelighed.

  2. Gør plads til to brusehoveder – Forlæng kærligheden med plads til to i bruseområdet, og gør badeværelset til et rum, hvor i tilbringer tid sammen.

  3. Vælg et douchetoilet – Et douchetoilet er vejen til velvære i hverdagen. Med douchetoilettet får du spa-oplevelsen ind i hjemmet.

© Geberit

Kvalitetsbevidste Emil Thorup har valgt douchetoilettet AquaClean Mera fra Geberit til sit nyrenoverede badeværelse. Han fremhæver især den effektive og behagelige douchefunktion som årsag til sit valg, men han nævner også varme i sædet, tørrefunktion og lys i mørket som gode features.