Le Corbusier – den berømte schweizisk-franske arkitekt og billedkunstner – skabte sin egen farveskala i 1931.
Med udgangspunkt i Le Corbusiers farveskala og arkitektur har Gigacer, en fliseproducent fra Italien, skabt fliseserien "Le Corbusier", der består af tre under-serier: "Les Couleurs", "Molitor" og "Tokyo".
De sidste to år har Gigacer samarbejdet med Næstved Flisecenter, og gennem dem er det muligt at få Le Corbusier-fliserne i Danmark. Se mere her.
Le Corbusier-fliserne "Les Couleurs"
"Les Couleurs" består af fliser i 12 forskellige farvetoner udvalgt fra Le Corbusiers "Polychrome"-farveskala. (Blanc, Gris Clair, Bleu Outremer, Outremer Pâle, Céruléen Pâle, Terre Sienne Pâle, Ombre Naturelle Claire, Rouge Vermillon, Blanc Ivoire, Noire D’ivoire, Vert og Le Jaune Vif).
Fliserne fås i størrelsen 30x120 cm. og koster 569 kr. pr. stk.
Serien består yderligere af to gulvfliser (Béton Gris og Béton Blanc). De fås i størrelserne 15×30 cm., 60×60 cm., 30×120 cm., 60×120 cm., 120×120 cm. og 120×250 cm. Priser fra 624 kr. pr. kvadratmeter.
Le Corbusier-fliserne "Molitor"
Gigacers "Molitor"-fliser tager udgangspunkt i bygningen ”Molitor” i Paris, som Le Corbusier tegnede.
"Molitor" består af nogle grundfliser, der kan bruges på gulv og væg i tre farver. (Ombre Naturelle, Ombre Naturelle Moyenne og Ombre Naturelle Claire).
Fliserne fås i størrelserne 120x250 cm., 120x120 cm., 60x120 cm. og 60x60 cm. og koster fra 624 kr. pr. kvadratmeter.
Le Corbusier-fliserne "Tokyo"
Til Le Corbusier-serien kommer også "Tokyo"-fliser, som er inspireret af National Museum of Western Art – et museum i Tokyo, hvis hovedbygning blev designet af Le Corbusier.
Bygningens beton-facade er blevet fortolket til en serie med Terrazzo-udtryk og er lavet i seks af Le Corbusiers farver. (Noir D´ivoire, Gris Clair, Bleu Outremer, Rouge Vermillon, Vert og Le Jaune Vif).
Flisen fås i tre størrelser: 120x250 cm., 120x120 cm. og 30x30 cm. og koster fra 749 kr. pr. kvadratmeter.
Om Le Corbusier
Le Corbusier med det borgerlige navn Charles-Édouard Jeanneret-Gris (1887-1965) var en schweizisk-fransk arkitekt og billedkunstner.
Le Corbusier var uddannet gravør og uddannede sig aldrig til arkitekt. Hans rejser rundt i Europa gjorde ham rig på viden, da han under rejserne orienterede sig om, hvad der skete inden for den arkitektoniske verden.
I dag bliver Le Corbusier regnet som en stor kanon inden for moderne arkitektur og er blandt andet kendt for sin "Polychrome"-farveskala. Le Corbusier sagde følgende om farver:
– Farve er et særdeles effektivt værktøj. Farve er en faktor i vores eksistens.