Hvordan udnytter man bedst muligt pladsen på et lille badeværelse?

Vores indretningsekspert har et par gode forslag til, hvordan den sparsomme plads kan udnyttes.

Kære Dorthe,

At montere gulvvarme og lægge nyt gulv ovenpå det gamle terrazzogulv kan I ikke, af den grund at terrazzoen højst sandsynligt ikke er tæt, og der i dag ifølge reglerne skal etableres vådrumsmembran, så gulvet er fuldstændig tæt. Så korrekt udførsel er at fjerne terrazzoen og lægge nyt gulv.

Der er ingen billige omveje ved badeværelsesrenovering, desværre. Men ellers synes jeg, det vil give rigtig god mening med et nyt gulv med varme, at flytte toilettet og indrette nichen til brus i stedet for og få bedre plads ved toilet og vask ved at placere det inderst i rummet.

Hvis muligt, vil det give bedst plads at placere potten som vist, så I får god plads foran både vask og toilet, samtidig med at cisternehylden på endevæggen giver mulighed for en hylde mere ovenover, samt at der bliver god plads ved siden af vasken til håndklædeknager.

Brusenichen er smal i bunden – 78 cm, og derfor foreslår jeg, at I placerer armaturet på den længste væg, så I får god plads til armene (med begge hænder i håret måler man omtrent en meter fra albue til albue).

Det gør jo, at I kommer udenfor nichen, men det kan løses meget simpelt, ved at montere en høj glasvæg som en forhængsstang så kan gøres fast i. Nyt gulvafløb placeres langs nichens bagvæg.

Bedste hilsener Lone

Bad-med-terrazzo
© Lone Barslund