© Marrakech Design

Forny dit badeværelse med anderledes fliser

Fliser, kakler og klinker er af gode grunde standardløsningen til badeværelser, men det betyder ikke, at det behøver at være kedeligt.

Opgradér badeværelset

Det kan være fristende at gå efter klassisk og ensfarvet, når du vælger fliser til badeværelset, men hvis du har mod på at opgradere udtrykket lidt, kan det gør en kæmpe forskel i dit badeværelse.

Uanset om du er til klassisk med et twist eller spraglede mønstre, der fører tankerne til varmere himmelstrøg, så kan du finde inspiration her.

© Marrakech Design

Det underspillede

Hvis du ikke er til det helt store farvefyrværkeri, kan du sagtens forny flisevægge og -gulve på en mere subtil måde. Udskift f.eks. standardklinkerne i brusenichen med de cool metroklinker, som man ser i New York Citys undergrund, eller lav hele gulvet om til klinker inspireret af sildebensparket.

Alternativt kan du også vælge mønstrede klinker i enkle, grafiske mønstre i dæmpede farver, som udvider farveskemaet uden at dominere.

© Marrakech Design

Understreg farvetemaet

Den lette måde at køre et farvetema kan være at holde håndklæder og accessories i en særlig farve, men hvis du gerne vil gå all in, så kan du eventuelt male væggene og køre temaet videre i klinkerne. Det hele skal selvfølgelig spille sammen, så det ikke bliver for overvældende, men det kan give en superfed og gennemført effekt, hvis det hele er afstemt efter farvetemaet.

© Marrakech Design

Modspil til det ensfarvede

Badeværelser er gerne holdt i ensfarvede flader på både gulv og vægge, men hvis det bliver for monotont, kan du med fordel bruge mønstrede fliser. Det kan både gøres underspillet og på mere statement-agtig vis, så det kommer helt an på din stil og dit badeværelse.

Du kan vælge fliser, der matcher resten af badeværelset, så udtrykket ikke bliver for rodet på trods af et snørklet mønster, men du kan også vælge noget i helt andre farver eller nuancer, der står lidt i kontrast til de ensfarvede flader.

© Marrakech Design

Udforsk stærke farver og kontraster

Hvis du elsker spræl og farvefest, kan du kaste dig ud i nogle lidt vildere mønstre og farver, der i højere grad dominerer. Frisk væggen op med fliser i en vild farve, udsmyk brusenichen med farverige krummelurer eller lav gulvet om til en optisk illusion - der er muligheder nok.

© Marokk