10 drømmebade med et miks af industrielt og vintage

Vi har fundet en række atmosfærefyldte badeværelser, der er indrettet med et miks af industrielle detaljer og vintage. Det giver en helt særlig stil, som også er kendt indenfor litteratur og film, steampunk.

Synlige rør er det nye
© Decoholic

Kobberør er i sig selv smukke, og det er et hit blandt indretningsarkitekter at lade rørsystemerne være synlige i badeværelser. I mange år har al den slags være skjult, men nu ønsker vi mere autencitet.
Når man kombinerer industrielle detaljer med det nostalgiske, får man en stil, der også kaldes 'steampunk'.

Rå væg, drivtømmer og helt industrielt
© Decoholic

Den rå murstensvæg står som oprindeligt, men er malet op med hvid. Vaskemøblet er costumized og lavet af drivtømmer med ny vask og armatur.

Få endnu mere bade-inspiration her

Verdens mest cool brusebad
© Decoholic

Dette er et af de mest blærede brusekabiner, vi længe har spottet. Det er fundet på Decoholic, som har samlet 20 badeværelser i samme genre.
De sorte rør i rummet her er bevidst brugt som en installation i sig selv. Sammen med trægulv, beton og glas giver det en helt fantastisk, næsten zen-agtig, atmosfære.

Gammelt stålbord som bademøbel
© Decoholic

Det industrielle kommer ind her med et råt stålbord, som er fundet på et loppemarked. Kombineret med en klassisk porcelænsvask og andre finere detaljer bliver bordet pludselig et næsten romantisk badehjørne.

Newyorker-væg, beton og synlige rør
© Decoholic

Det rå murværk står utrolig flot til badeværelsets frithængende rør og den smalle vask af beton. Der er tænkt over alle detaljer her.

Se flere badeværelser i samme genre her

Romantiske klinker i cool selskab
© Decoholic

Læg mærke til, hvor flot de smukke klinker med vintagelook er brugt sammen med det mere strømlinede og moderne. Og dertil et spejl i laboratoriums-stil.

Fritstående kobberkar
© Decoholic

I dette badeværelse er saniteten og badekarret smukke skulpturer, som står flot til murstensvægge og træ.

Tidligere pakhus får make over
© Decoholic

Så fås det ikke mere stemningsfuldt. Badet er her indrettet i en gammel pakhuslejlighed, hvor de store vinduespartier stadig står som i gamle dage, da der var lagerhal eller produktion i rummene.

20 badeværelser fra Decoholic

Herskabslejlighed med laboratoriums-detaljer
© Decoholic

Alle elementer fra herskabslejlighedens tidlige år er bevaret i badeværelset og tilsat moderne design, som fx de vilde lamper. Bemærk den smukke vask, som næsten ligner noget fra et gammelt apotek eller laboratorium - og klinkerne i samspil med sorte flader.

Bade-stramhed
© Decoholic

Gamle, sprossede vinduespartier er her brugt som døre til brusekabinen. Sammen med marmor giver det en unik feeling i rummet.