10 badeværelser med badekar og udsigt

Så bliver det ikke mere afslappende. Bliv inspireret af de 10 luksus-bade her.

10 smukke badekar med udsigt

Et badekar er perfekt til afslapning og refleksion. Og især med en smuk udsigt direkte fra kanten af badekarret kan du rigtig lade tankerne flyve.

© Christina Kayser Onsgaard,Anderas Mikkel Hansen, Pia Enghild, Anette Anette Roien og Jesper Ray

På første række til Vejle Fjord

Det kantede badekar passer flot ind i hjørnet foran vinduet, hvorfra der er en fantastisk udsigt til Vejle Fjord.

Den enkle, rå betonbænk langs vinduet er i tråd med rummets lækre naturmaterialer og giver plads til stemningsfulde stearinlys og planter, ligesom en ven kan sidde og sludre, hvis man har brug for selskab, mens man er i bad.

Se mere fra huset hos Danske BoligArkitekter her.

© Christina Kayser Onsgaard,Anderas Mikkel Hansen, Pia Enghild, Anette Anette Roien og Jesper Ray

Ternet udsigt

Det store vindue med sprosser over badekarret var et stærkt ønske hos boligejeren i deres nybyggede hus.

Arkitekt Rasmus Skaarup var umiddelbart ikke begejstret for tanken, da det bryder med husets mere moderne linjer. Resultatet er dog blevet ret fantastisk, og i dag er det godkendt af arkitekten.

Badeværelset ligger lige op ad en mur ind til naboen, men med frodige grønne planter imellem, er der masser af pænt at kigge på.

Se mere fra huset hos Danske BoligArkitekter her.

© Christina Kayser Onsgaard,Anderas Mikkel Hansen, Pia Enghild, Anette Anette Roien og Jesper Ray

Afslappende wellness

Wellness-stemning var kodeordet, da boligejerne til dette nye hus af arkitekt Rasmus Bak skulle vælge badeværelse, hvorfor der nu står et stort flot badekar.

De smukke, rå granitsten på væggen og skifer-klinkerne på gulvet bidrager med en naturlig og grottelignende stemning, ligesom vinduet fra gulv til loft og døren ud giver en følelse af at bade udenfor, når man dypper sig i sæbeskummet.

Se mere fra huset hos Danske BoligArkitekter her.

© Christina Kayser Onsgaard,Anderas Mikkel Hansen, Pia Enghild, Anette Anette Roien og Jesper Ray

Følelsen af frihed

At have god kontakt til naturen giver en følelse af frihed, mener arkitekt Allan Lorenzen, der derfor har åbnet facaden på badeværelset med store glaspartier, da han ombyggede hele huset.

For at få maksimal glæde af den flotte udsigt, har han placeret badekarret foran.

Her kan boligerne derfor i dag dase og dagdrømmende kigge på skyer.

Se mere fra huset hos Danske BoligArkitekter her.

© Christina Kayser Onsgaard,Anderas Mikkel Hansen, Pia Enghild, Anette Anette Roien og Jesper Ray

Beton og natur

Naturen omkring har styret arkitekt Jakob Brandt-Nielsens udformning af dette moderne funkishus. Og det gælder i høj grad også husets badeværelse.

I det fritstående badekar kan man sidde med solstråler i ansigtet og uforstyrret nyde udsigten gennem det store vindue.

Midt i badeværelset danner den rå betonvæg et privat helle, hvor et brusebad kan nydes i fred og ro. Kontrasten mellem det brutale firkantede beton og de organiske, grønne planter fungerer godt.

Se mere fra huset hos Danske BoligArkitekter her.

© Christina Kayser Onsgaard,Anderas Mikkel Hansen, Pia Enghild, Anette Anette Roien og Jesper Ray

Mørkt og nordisk med havudsigt

Med en uforstyrret udsigt til Storebælt må det være en fantastisk oplevelse at ligge i badekarret her, der som en fin detalje går fra væg til væg i det smalle rum.

Det rå beton og de smukke mørke fliser giver en kølig hulestemning og et godt og diskret modspil til den lyse og smukke udsigt, der får alt opmærksomheden.

Som en fin detalje er der også ovenlys over brusenichen, så man ikke bliver snydt her. Huset er tegnet af arkitekt Niels Christoffersen.

Se mere fra huset hos Danske BoligArkitekter her.

© Christina Kayser Onsgaard,Anderas Mikkel Hansen, Pia Enghild, Anette Anette Roien og Jesper Ray

Spastemning i det gamle 60’er-hus

Da et ældre 60’er-huset blev ombygget til et moderne hjem med pool, fik badeværelset også en overhaling.

Her har arkitekt Nanna Bering åbnet facaden til den flotte have med to store vinduer fra gulv til loft og placeret et smukt fritstående badekar på skrå i mellem dem.

Et dejligt spot til glæde for boligens beboere.

Se mere fra huset hos Danske BoligArkitekter her.

© Christina Kayser Onsgaard,Anderas Mikkel Hansen, Pia Enghild, Anette Anette Roien og Jesper Ray

Zen i klitterne

Med udsigt til klitterne ved Vesterhavet i Thy har arkitekt Søren Sarup givet hele den ene side af huset en facade i glas.

Også her ved badeværelset, hvor det er ren zen at ligge i det varme vand i badekarret og kigge ud på naturen og det rige dyreliv med oddere, fugle og sågar ulve.

Se mere fra huset hos Danske BoligArkitekter her.

© Christina Kayser Onsgaard,Anderas Mikkel Hansen, Pia Enghild, Anette Anette Roien og Jesper Ray

Eksklusiv spildplads

Med masser af gulvplads kommer et fritstående badekar rigtig til sin ret. Også dette høje kar, der er omgivet af et stort betongulv og en fantastisk udsigt til en stor grøn have gennem det store glasparti.

Farvevariationerne i betongulvet giver et flot spil i rummet og er både praktisk og pænt. Badeværelset og hele ombygningen er tegnet af arkitekt Jørgen Dahlgaard

Se mere fra huset hos Danske BoligArkitekter her.

© Christina Kayser Onsgaard,Anderas Mikkel Hansen, Pia Enghild, Anette Anette Roien og Jesper Ray

Indbygget badeglæde

Fritstående badekar er smukke, men det ser også flot ud at bygge badekarret ind i væggen, så det bliver en fast og helstøbt del af badeværelset.

Det har arkitekt Lars Bo Poulsen gjort her i dette nybyggede hus, hvor badeværelset og badekarret er beklædt med matte fliser i betonlook.

Den matte overflade og det store format giver et roligt og dæmpet udtryk, der lader udsigten til skoven omkring være blikfang.

Se mere fra huset hos Danske BoligArkitekter her.

Fakta om Danske BoligArkitekter

En arkitekt kan se muligheder i dit hus, du måske ikke selv ser. Danske BoligArkitekter er en sammenslutning af arkitekter, der har særlig erfaring med byggeprojekter for private boligejere. Find inspiration blandt hundredvis af om-, tilbygninger og nybyggerier, og find netop den arkitekt, der passer til dit byggeprojekt.

Se mere hos Danske BoligArkitekter.dk.

Danske Boligarkitekter

Relaterede Artikler