Årets farver 2023: Her er det kommende års farvetrends

En kombination af rolige jordfarver og kraftfulde toner udgør ifølge DYRUP og LADY de dominerende farvetrends for 2023. Vi afslører farverne her.

Grøn vægmaling, blå vægmaling, malet væg
© DYRUP

Årets farve 2023

Vi er mange, der har ventet i spænding på afsløringen af det kommende års farvetrends, og nu kan vi endelig løfte sløret for DYRUP og LADYs bud på de nye farver.

DYRUP har udvalgt en kraftigt, blågrøn farve som det kommende års farve. Den understreger, ifølge dem, de boligtendenser, som venter os det næste år, og kan nemt passes ind i alt fra en enkelt, minimalistisk indretning til en sprudlende og farverig indretning.

Farven sender med sine grønlige tone tankerne hen på natur og harmoni, hvilket går igen i LADYs bud på det kommende års farvetrends. De har i den anledning lanceret kollektionen “STORIES - Colour Design By LADY," som indeholder tre nøje afbalancerede farvepaletter, som alle har enkelthedens ro, naturens komfort og moderne nostalgi som nøgleord.

Grønn veggmaling

Farvepalet Serene Presence fra LADY

© LADY
Gul veggmaling

Farvepalet Serene Presence fra LADY

© LADY

Serene Presence

Den første af LADYs tre farvepaletter hedder “Serene Presence” og er designet til det minimalistiske og enkle hjem. Farverne i denne palet bidrager med deres milde undertoner til en afslappende atmosfære i hjemmet.

Kjøkkeninnredning

Farvepalet Naturally Grounded fra LADY

© LADY
Oransje veggmaling

Farvepalet Naturally Grounded fra LADY

© LADY

Naturally grounded

Den anden farvepalet hedder “Naturally grounded” og er, som navnet indikerer, centreret omkring rolige jordfarver. Denne palet spænder over afdæmpede, grønne toner til brændte orange farver og er oplagt, hvis man ønsker et afdæmpet, men farverigt udtryk i hjemmet.

Olivengrønn veggmaling, sjakkmønstret gulv

Farvepalet Curated Living fra LADY

© LADY
Mørkebrune toner

Farvepalet Curated Living fra LADY

© LADY

Curated living

Den sidste af de tre farvepaletter hedder “Curated living” og kombinerer på fineste vis blå, mørkerøde og brune toner. Farverne i paletten udgør en stilsikker kombination af traditionelle og moderne farver og kan bidrage til et personligt og kreativt udtryk i hjemmet.