Stelton anno 2017 - de evigt nye klassikere

Designfirmaet Stelton formår at forny det klassiske, så man næsten føler, at Arne Jacobsen stadig sidder med ved tegnebordet.

Klassikere og nyklassikere i afstemt line-up
© Stelton

Stelton er et af de mest genkendelige, danske designbrands, og vi har alle en af superklassikerne stående.

Men der kommer ofte bud på nyklassikere. 2017 byder blandt andet på en helt ny serie, Core, som består af termokopper og brødfade designet af Søren Refsgaard.

Stempelkande i modegrå - og nye termokopper
© Stelton

Det er ikke tilfældigt, at Steltons stempelkande og nye termokopper er placeret i et rum med fuchsia- og rosafarvede vægge. Kollektionernes farvepalet er nøje tilpasset de nuancer, der kendetegner modebilledet.

Serveringsbrætter af skifer og bambus
© Stelton

Designeren Maria Berntsen står bag Twin, serveringsbrætter i to størrelser.
De er skabt af bambus og skifer, en fornyelse inden for dette felt, og kan derfor også bruges til at anrette varme retter.

Ikonisk termokande i forårspasteller

Hver sæson har sin helt egen EM77-termokande fra Stelton. Det elskede design får jævnligt en ny farve, og denne gang er det tid til cremede pasteller.
Stempeludgaven ses i en lidt mørkere tone - den fås nu i antracit.