Design med poetisk kvalitet
Lyngby Porcelæn skriver videre på sin ikoniske vasearv med kollektionen Tura, der består af to skulpturelle vaser. Navnet Tura er afledt af det spanske ord for talje, så det er tydeligt, hvor designeren har fundet inspirationen.
Tura er skabt i samarbejde med den anerkendte designer Philip Bro Ludvigsen, som løfter Lyngbyvasens kendte riller fra industriel Bauhaus til feminin plissé og sætter volumen på den klassiske vase og kandevasen.
Med vasernes markante størrelse gør de sig smukt på gulvet, i hall’en eller på midten af bordet - proportionerne i designet er også skabt, så de klæder og komplementerer hinanden og kan indgå i indretningen som et moderne stilleben.
Tura Vase (34 cm) og Kandevase (27,5 cm) i glaseret hvidt porcelæn koster henholdsvis 1.999,95 og 1.699,95 kr. og kommer i butikkerne i september.