Hjælp med at holde havene fri for plastik
Luxaflex står bag en ny kollektion af gardiner, der er lavet af genanvendt plast fra verdenshavene.
Det nye og innovative stof er lavet af 50% genanvendt plast, der er blevet makuleret og lavet om til små, hårde kugler eller pinde, som herefter bliver spundet til garn.
Hovedparten af plasten er indsamlet langs Stillehavskysten i Mellemamerika af organisationen Waterkeeper Alliance og det selvinitierede projekt U-turn, hvis overordnede mål er at holde strande fri for skrald og fremme havenes økosystem.
Kollektionen indeholder stofgardinerne Sea og rullegardinerne Sea-Tex.
Naturlig farvepalette
Stofgardinerne Sea kommer i 10 naturlige farver, der er inspireret af de have og strande langs Stillehavskysten i Mellemamerika, hvor plasten er indsamlet fra - fra lyse sandfarver til de nedtonede havblå og oceangrønne nuancer. For at skabe et blødt gardin med et luftigt hørlook er den genvundne plast kombineret med polyester.
Sea-Tex rullegardinerne reflekterer effektivt sollys og varme, så rummet kan holde en behagelig temperatur. De bæredygtige rullegardiner fås i fem forskellige farver.
Både stofgardinerne og rullergardinerne er desuden brandsikre og Oeko-tex certificerede.
Priser fra 1.636 kr.