Bæredygtig designercykel
Den svenske cykelmager Vélosophy har i samarbejde med Nespresso lavet en eksklusiv cykel af brugte kaffekapsler.
Upcycling-samarbejdet kalder de Re:Cycle og pointen er at give brugt aluminium ny værdi.
RE:CYCLE-cyklen er limited edition og produceres kun i 1.000 eksemplarer.
– Vi grundlagde Vélosophy med et simpelt formål om at have positiv indvirkning på verden. Det viser sig i alt, hvad vi gør, og derfor teamer vi op med Nespresso, der også forpligter sig til at drive en bæredygtig forretning, fortæller Jimmy Östholm, CEO og stifter af Vélosophy, der selv kontaktede Nespresso for to år siden for at indlede et samarbejde.
– Vi håber, at cyklen inspirerer folk til at tænke i bæredygtighed og til at se værdien og skønheden i at genanvende. Små handlinger som at sende brugte kaffekapsler til genanvendelse giver nyt liv, fortæller Gitte Sarlvit, Marketing Director for Nespresso Danmark.
Udover at være i stellets DNA har Nespresso også sat sit præg på ringeklokken, der er formet som en af Nespressos velkendte kapsler, og cykelkurven har selvfølgelig fået en indbygget kopholder til kaffen. Farven på cyklen er inspireret af den lilla Arpeggio-kaffevariant fra Nespresso.
RE:CYCLE-cyklen kommer i handlen fra den 12. august eksklusivt på Vélosophys hjemmeside til en pris på 1.290 EUR. For hver solgt RE:CYCLE donerer Vélosophy en cykel til skolepiger i Ghana.