
Keramik i nye klæder
Antikkens keramiske kunstværker har inspireret til disse særlige vaser skabt i papir. Vælg mellem otte fine og farvestrålende design.
AfElisa Nadire Caeli
Det spanske designstudio Octaevo står bag de håndlavede papirvaser Floreo, som er skabt med otte smukke motiver i klare farver. Vaserne er designet med den unikke detalje, at alle motiverne har et gyldent element i sig – for eksempel guldkinderne på varianten Janus.
Floreo er skabt i praktisk vandtæt papir og kan sættes over et stort glas eller en 1½ liters plasticflaske uden top – klar til at komplementere forårsbuketten. De middelhavsinspirerede motiver fungerer som små kunstværker og kan udgøre en fed kontrast blandt mere stilrene vaser eller i en meget hvid indretning.