
Han ville befri danskerne
Ny dokumentarfilm viser hidtil gemte sider af geniet Børge Mogensen. Møbeldesigneren voksede op i et indremissionsk miljø, hvor man gik i kirke tre gange om ugen.
AfBørge Mogensen-materiale, som aldrig er set før
Hvis designeren Børge Mogensen havde set priserne på sine møbler i 2015, var han blevet rasende.
Hele hans fundament og grundidé var at skabe møbler til folket - møbler af høj kvalitet, men til hæderlige priser. At et genbrugt eksemplar af Øreklapstolen i dag kan snige sig op på næsten 30.000 kr., var bestemt ikke Børge Mogensens plan. Hans drøm var at befri danskerne fra den tunge møbelarv.
Læs også: 24 designere, som nørden burde kende
Dokumentarfilmen 'Møbler til tiden', som får premiere på filmfestivalen CPH:DOX i morgen aften, tegner et billede af et trængt kunstnersind, som foldede sig ud og skabte en designæra.
Filmen indeholder materiale, der aldrig tidligere har været vist for offentligheden.
Møbeldesigneren levede i en tid, hvor velstanden var ved at få et fast greb i danskere over en bred kam, og han gjorde en dyd ud af at ramme den kvalitetsbevidste dansker fra middelklassen.