Sæt farve på flytningen
… Det kan du gøre med IKEAs nye særkollektion OMBYTE. Kollektionen har til formål at gøre flytte-processen sjovere og mindre stressende.
Særligt op til studiestart har IKEA set et behov i markedet for denne kollektion, da unge som flytter hjemmefra ikke altid har oceaner af midler til både flytning og indretning. Derfor har IKEA slået disse to sammen.
– At flytte er en stor omvæltning; man forlader pludselig den trygge base og skal i stedet vænne sig til at være i nye, ukendte omgivelser. Med alt det, er det derfor vigtigt, at der er styr på det praktiske, så flytteprocessen bliver så nem og overskuelig som mulig, fortæller Sofie Kragh Ingvorsen, Commercial PR Responsible hos IKEA Danmark
I særkollektionen finder du blandt andet fire dekorative flyttekasser, som også kan bruges til opbevaring efter flytningen er overstået. Videre lancerer de også opbevaringskasser med hjul, nye bokse med låg og minimalistiske trådkurve, som alle kan hjælpe til en nemmere flytning - og indretning:
– Produkterne i OMBYTE kollektionen kan bruges i forbindelse med en flytning, men du kan også bruge dem i dit hjem til at vise, hvem du er, fortæller kreativ leder for OMBYTE, James Futcher.
Særkollektionen OMBYTE lander i alle IKEAs varehuse d. 13. august.
LÆS OGSÅ: 9 indretningstips til dig der planlægger at flytte hurtigt igen.