Design Favoritter 2024: Opbevaring

Stem på din favorit, og deltag samtidig i lodtrækningen om gavekort til en samlet værdi af 25.000 kroner.

Design Favoritter er Danmarks interiør pris, der hylder det bedste tilbehør til boligen - og vinderne vælger du!

Se de nominerede herunder, og stem på din favorit HER

1 / 6

B100 Sorø fra FDB Møbler

En let hylde i et enkelt, nordisk look. Et svævende møbel, som på fineste vis indrammer og fremhæver det, du ønsker at vise frem og samtidig kan begå sig i de fleste rum. Hylden Sorø er skabt i massiv eg med ikoniske detaljer. Bag hylden står designer Laura Bilde, som godt nok er ny i FDB Møbler-folden, men allerede har gjort sig positivt bemærket i mange andre sammenhænge. Vi hepper på, at samarbejdet fortsætter.

Læs mere om produktet her

2 / 6

Mistral Modul 025 fra Hammel Furniture

Mistral Modul 025 fra Hammel Furniture er en inkarnation af tidløst, dansk design og er naturligvis også produceret i Danmark. Et helt enkelt og stringent modulært system, der tilbyder utallige kombinationsmuligheder, kun kreativiteten og pladsen sætter grænsen. Her er reolen, som understøtter og undgår at stjæle rampelyset fra dine yndlingsobjekter. Overfladen er vedligeholdelsesfri.

Læs mere om produktet her

3 / 6

Display LUNA fra Kristian Juul

Som et modtræk til den digitale tidsalder, vi lever i, er gode, gamle vinyler nu i stigende grad vendt tilbage til stuerne. Display Luna er en del af Kristian Juuls mission om at integrere elektronik med moderne boligindretning. Det er et nichemøbel til musikelskeren, der tager dig med tilbage i tiden og indbyder til en slow living livsstil. Men dette møbel bliver vinylerne ikke sendt i skammekrogen, men får tværtimod lov til at indtage scenen i stuen.

Læs mere om produktet her

4 / 6

A-Organizer Shelf 1 fra Andersen Furniture

A-Organizer Shelf 1 fra Andersen Furniture er et charmerende eksempel på, hvordan gammelt design kan opdateres og bringes ind i en moderne kontekst. Det er designer Charlotte Høncke, som har vovet at nyfortolke den klassiske Københavnerhylde, og det er der kommet et vellykket, lille opbevaringsmøbel ud af, som ikke kun kan begå sig i køkkenet, med i virkeligheden i alle de rum i hjemmet, hvor der er brug for at få nips organiseret. Godt tænkt.

5 / 6

Pulp opbevaringsbokse fra Zone Denmark

Pulp fra Zone Denmark er en serie af opbevaringsbokse, som lover at holde styr på stort og småt fra garnrester til blyanter og clips. Den minimalistiske serie er designet af Hans Thyge Designstudio. Den har et dekorativt, rillet mønster og kan stables i en uendelighed. De er nemme at åbne og lukke, og den kompakte størrelse gør dem ideelle til både små og store rum.

6 / 6

The Beam Kabinet fra Brødrene Pagh Furniture

The Beam Cabinet er et modulært reolsystem, der forener funktionalitet med et let, svævende udtryk, samtidig med at det giver mulighed for både lukket og åben opbevaring. Systemet er designet og produceret af brødrene Simon og Peter Pagh på deres værksted på Fyn, og dermed fortsætter Beam Cabinet en ægte dansk designtradition med fokus på kvalitet og håndværk.

Læs mere om produktet her

STEM OG VIND HER

Sådan deltager du i konkurrencen

Frem til den 10. april 2024 kan du deltage i afstemningen og samtidigt deltage i lodtrækningen om et gavekort på 1000 kr. til lækkert design. Vi udlodder i alt 25 gavekort til en samlet værdi af 25.000 kr. Vinderne får direkte besked.

Kategorierne og udvælgelsen

Kategorierne er blevet fastsat og udvalgt af et dommerpanel bestående af:

  • Helle Blok, chefredaktør for BOLIG MAGASINET
  • Julie Löwenstein, stylist for BOLIG MAGASINET
  • Erik Rimmer, chefredaktør på BO BEDRE

De tre kompetente dommere har nomineret de designs, som de finder, er de bedste i de forskellige kategorier, men det er dig, som endeligt bestemmer, hvilke produkter der skal vinde.

Efter produkterne er blevet nomineret, har producenterne betalt et gebyr samt sponsoreret præmier til afstemningen, konkurrencen og gavekort til Design Favoritter Bo Bedre og Bolig Magasinets Læserpris 2024.

STEM OG VIND HER