Design Favoritter 2023: Lænestole - her er de nominerede

Stem på din favorit, og deltag samtidig i lodtrækningen om gavekort til en samlet værdi af 25.000 kroner.

Design Favoritter er Danmarks interiør pris, der hylder det bedste tilbehør til boligen - og vinderne vælger du!

Se de nominerede herunder, og stem på din favorit HER

1 / 6

J166 Jørna fra FDB Møbler

Som en snedkereret påfugl breder Poul M. Volthers smukke Jørna-lænestol sig og tager imod den, som tager hvil i den. Stolen blev designet til Volthers kone, der savnede en stol til at strikke i og netop dette behov er imødekommet med de skrånende armlæn, som efterlader plads til pindenes frie bevægelse i skabelsen af næste strikkreation. En dansk designdarling fra 1942, som stadig vil holde i 2042.

Læs mere om produktet her

2 / 6

Wingman Lounge Chair fra Warm Nordic

Arne Hovmand-Olsens smukke Wingman Loungestol er blevet sat i produktion af Warm Nordic. Og tak for det! Den smukke lænestol er innovativ og alligevel historisk i sit udtryk. Træstellet, der bærer den polstrede, bløde del, er som trukket ud under den bløde base og får lov til at tale for sig selv, som et mindst ligeså vigtigt element i designet, mens armlænet til gengæld er trukket elegant tilbage og integreret i polstringen. Et raffineret, elegant design.

Læs mere om produktet her

3 / 6

Sling Lounge Chair fra TAKT

Det er som om Sam Hecht og Kim Colin har formået at forene de mest elskede elementer fra nogle af de mest elskede stole, men givet det hele en overraskende og nytænkende opdatering. Der er både tråde trukket til safaristole, instruktørstole og havestole. Men alligevel er udtrykket befriende nyt i Sling Lounge Chair. Vi spår, at den vil blive en nyklassiker, vi støder på igen og igen. Faktisk håber vi det.

Læs mere om produktet her

4 / 6

Easy Chair fra Verpan

Vi har brug for flere runde former i vores hjem. Og det kunne passende være dette pletskud fra Verner Panton, der som altid var forud for sin tid med sit design. Easy Chair fra 1963 består udelukkende af rundede former – ikke et eneste hjørne og det i sig selv er ret unikt - endda i komplet runde cirkler. Det kompromisløse take for formgivningen gør den til stærkt og ikonisk design – også i dag.

Læs mere om produktet her

5 / 6

Arctander Chair fra Paustian

Da den første gang blev sat i produktion i 1944 var det kun i et begrænset antal. 72 år senere landede Muslingestolen atter på hylden med hjælp fra ophavsmanden Philip Actanders barnebarn Sofie Arctander Paustian. På kort tid er stolen blevet både en Insta-darling og designklassiker, der især i lysebrunt fåreskind med egetræs armlæn er veleksponeret og elsket. Som en musling, der åbner sig op, tilbydes indehaveren en siddeplads med komfort fremfor alt. At den så også er så pæn mere end fordobler dens designmæssige værdig.

6 / 6

Babette lænestol fra SOFACOMPANY

De organiske former har længe været hot i indretningen, og loungestolen Babette rammer lige ned i tendensen. Med runde, bløde former appellerer den til at sætte sig ned, ligesom den er smuk fra alle vinkler – perfekt som blikfang og centrum i din stue. Babette er designet af Katrine Bjørn.

Læs mere om produktet her

STEM OG VIND HER

Sådan deltager du i konkurrencen

Frem til den 10. april 2023 kan du deltage i afstemningen og samtidigt deltage i lodtrækningen om et gavekort på 1000 kr. til lækkert design. Vi udlodder i alt 25 gavekort til en samlet værdi af 25.000 kr. Vinderne får direkte besked.

Kategorierne og udvælgelsen

Kategorierne er blevet fastsat og udvalgt af et dommerpanel bestående af:

  • Helle Blok; chefredaktør for BOLIG MAGASINET
  • Julie Löwenstein, stylist for BOLIG MAGASINET
  • Mi Skjold Brix, Digital Indholdschef på BOLIG MAGASINET og BO BEDRE
  • Erik Rimmer, chefredaktør på BO BEDRE.

De fire kompetente dommere har nomineret de designs, som de finder, er de bedste i de forskellige kategorier, men det er dig, som endeligt bestemmer, hvilke produkter der skal vinde.

Efter produkterne er blevet nomineret, har producenterne betalt et gebyr samt sponsoreret præmier til afstemningen, konkurrencen og gavekort til Design Favoritter Bo Bedre og Bolig Magasinets Læserpris 2023.

STEM OG VIND HER