Aftenens vært, Anders Lund Madsen, med chefredaktør for Costume og Costume Living, Rikke Christensen, chefredaktør for Bo Bedre, Nordic Living og Costume Living, Erik Rimmer, samt chefredaktør for Bolig Magasinet Helle Blok. Årets statuette, som vises frem af Anders Lund Madsen, er designet af Jonas Krüger og udført af Brdr. Krüger.
Prisuddelingen blev indledt af chefredaktørerne for Bo Bedre, Bolig Magasinet og Costume Living, Erik Rimmer, Helle Blok og Rikke Christensen.
– Vi er her for at fejre det skønne, det lækre og det smukke, som er så vigtigt for danske design, sagde Erik Rimmer, mens publikum snapchattede, instagrammede og lagde foto op på Facebook.
Kort efter trådte aftenens vært, Anders Lund Madsen, ind på scenen iklædt sømandshue, ternet jakkesæt, T-shirt og en umiskendelig topmave. En skøn kontrast til de guldpyntede balkoner, krystallysekronen og den røde velour. Derfra overtog han styringen af showet, og førte både vindere og gæster gennem showet med humor, overskud og en ironisk distance, der tog gjorde aftenen til en god oplevelse, og ikke en selvhøjtidelig selvpromovering, som sådanne shows ofte bliver.
I alt tog det små tre timer at uddele alle priserne – du kan se alle vinderne i denne artikel – og bagefter var der pindemadder og hvidvin samt masser af snak i foyeren. Imens blev vinderne fotograferet på scenen med en flot baggrund af blomster, der var stylet af stylist på Bolig Magasinet, Julie Løwenstein, og AD’er på Bo Bedre, Stine Kirchheiner.