Carlsberg indgår i designsamarbejde: Nu kan du få havemøbler lavet af gamle ølfustager

Den nye, bæredygtige kollektion af havemøbler er ikonisk på flere måder. Se hele kollektionen her.

© Mater

Klassisk design i en ny, cirkulær variant

Den bæredygtige designvirksomhed Mater har i samarbejde med Carlsberg og Re-Plastic skabt en ny udendørsserie med navnet Ocean OC2.

Serien er en efterfølger til den første bæredygtige Ocean kollektion, hvor genanvendt fiskenet og havplast blev forvandlet til udendørsmøbler i Jørgen og Nanna Ditzels klassiske design fra 1955.

Den nylancerede Carlsberg-kollektion er ligeledes i Jørgen og Nanna Ditzels design, men denne gang er det brugte ølfustager, som er omdannet til flaskegrønne møbler.

© Mater

Den store forskel

Det er virksomheden Re-Plastic som aftager og har genanvendt Carlsbergs gamle ølfustager, og dermed sikrer de en cirkulær anvendelse af materialerne, der kommer klimaet til gode.

Ved at genanvende de brugte ølfustager til sæderne har de sparet omkring 53 procent CO2 udledning i forhold til, hvis sædet var lavet i ny plast.

Kommer du forbi Carlsbergs hovedkontor i København, kan du være heldig at spotte møblerne på deres terrasse - ellers kan du finde hele serien her.

© Mater
© Mater