Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Anerkendt dansk designduo vinder særlig design-pris

Med den fornemme pris følger prestige og 150.000 kr.

© Salto & Sigsgaard

Fornem pris uddeles for 8. gang

Det er ottende gang at Kunst, Design og Arkitekturprisen fra Direktør Einar Hansen og fru Vera Hansens Fond uddeles. I år går prisen til designduoen Salto & Sigsgaard.

Duoen modtager prisen for deres mangeårige arbejde med møbler og arkitektur. De har blandt andet designet den lille sammenklappelige taburet Guest for Montana, lamper for Lightyears og The Council Chair til Finn Juhl salen i FN’s hovedkvarter i New York. Stolen er i dag i produktion hos Onecollection, der i øvrigt også har rettighederne til alle Finn Juhls møbler.

De seneste år har de også rettet deres fokus mod rum og indretning, hvor de blandt andet har stået for indretningen og møbleringen af både Ny Carlsbergfondets hovedsæde i Brolæggerstræde og Apotekerforeningen i Dehns Palæ i Bredgade.

Prisen, der er på 150.000 kr., uddeles ved et arrangement på Malmø Rådhus, hvor andre priser fra Einar Hansens Forskningsfond og Allhemsstiftelsen også uddeles.

Salto & Sigsgaard

Designduoen består af Kasper Salto, som er udlært møbelsnedker, der har designet for blandt andet Peter Stærk og Fritz Hansen, og Thomas Sigsgaard, som er uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole, hvorefter han har arbejdet på forskellige tegnestuer, inden han startede som selvstændig.