Sommerhus på Samsø af Povl Vilhelm Wohlert

Som arkitekt gør man klogt i at medtænke omgivelserne i formgivningen af en bygning. Den skal høre hjemme på stedet, eller sagt med andre ord: Den bør være stedsspecifik, dvs. kommunikere med og relatere sig til det omgivende miljø. Hvis ikke man følger denne vigtige tommelfingerregel, kan det gå gruelig galt, hvilket arkitekturhistorien er fyldt med eksempler på. Alle store arkitekter arbejder ud fra dette vigtige parameter – tænk blot på Jørn Utzons vidunderlige kystvilla ’Can Lis’ på Mallorca fra 1972, der citerer mallorcinsk byggeskik og forholder sig direkte til kystlinjen og det skiftende lys. Af nyere dato kan nævnes Lundgaard & Tranbergs og Stig Lennart Anderssons to smukke 10 etages ”punkthuse” til SEB-bank. Ikke at forglemme ’Harpa’ – Reykjaviks nye vartegn. Denne fantastiske kongres- og koncertsal er tegnet af Henning Larsen Architects i samarbejde med islandske Batteriid Architechts. Billedkunstneren Olafur Eliasson har givet bygningen en brillant facade af 12-kantede glassten. ### Vilhelm Wohlerts bygninger

Også Vilhelm Wohlert (1920-2007) er kendt for sin lydhørhed over for, hvordan bygninger går i dialog med omgivelserne. Måske især for sin 30-årige indsats med udvidelsen af kunstmuseet Louisiana i samarbejde med partneren Jørgen Bo. Det er en udvidelse, som føjer sig umærkeligt til parken og Øresundskysten, som bygningen tager ind i kraft af de lange, åbne gang-arealer med glasdøre og vinduer. Men han har bygget meget andet. Her kan nævnes Frederik IX’s mausoleum i Roskilde sammen med Inger og Jhs. Exner, Teknologisk Institut i Høje Taastrup foruden en lang række restaureringer af bl.a. Vor Frelser Kirke, Davids Samling og Københavns Domkirke. Desuden har han tegnet enkelte sommerhuse, bl.a. Niels Bohrs pavillon i Tisvilde – og altså også denne artikels sommerhus i de fredede Nordby bakker på spidsen af Samsø. Naboejendommene i dette overjordisk smukke område har tilhørt forfatterne Thorkild Hansen og Thorkild Bjørnvig. Wohlert-sommerhuset, som kom til i 1998, ejes af billedkunstneren Karin Birgitte Lund og komponisten Pelle Gudmundsen-Holmgreen. Pelle Gudmundsen-Holmgreen døde d. 27. juni, og derved tabte Danmark også én af sine mest toneangivende komponister. Som Thomas Michelsen, musikredaktør på Politiken, udtrykte det i sin nekrolog: "Musikken kom ud af en særlig sans for det stoflige kombineret med et sjældent begavet glimt i øjet og en humor, der altid havde en særlig, dybt personlig form for mislykket pessimisme som klangbund... Ærligheden, hvormed tom skønhed og alle former for føleri blev undgået, var radikal hos ham. Resultaterne var som musikalske hudafskrabninger, man som lytter ikke kan undgå at mærke på egen krop." Læs hele den smukke nekrolog her. ### Stråtækt sommerhus med udsigt

Huset er én lang, sortmalet længe med en pyramide i hver ende. Det krones af et smukt stråtag. Fra huset er der kig til Kattegat mod øst og til. Aarhusbugten mod vest. Der er et kvadratisk rum i den ende af længen, som vender mod nordvest. Det er skråtstillet, så dets ene hjørne spidser ud fra huset og giver associationer til en spydspids eller en skibsstævn. Dette karakteristiske rum er en direkte replik til nogle små telegraf-huse, som tidligere lå spredt rundt på Samsø. Her foretog militæret fra begyndelsen af 1800-tallet optisk telegrafi. Der er glas i toppen af pyramiden i det høje rum, og et blødt lys vælder ind både fra oven og fra de aflange vinduer i rummets hjørner og glasdørene i siderne. Her arbejder billedkunstneren Karin Birgitte Lund med sine minutiøse tegninger i gråtoner.

I den anden ende af huset er der et værelse med en mindre, lukket pyramide. Her sidder Pelle Gudmundsen-Holmgreen og komponerer. – Man har ladet mig fortælle, at det er godt for hjernen at opholde sig under en pyramide. Tankerne klares, og niveauet løftes, siger han selvironisk. Her kan han larme lige så meget, han vil. Hans hustru kan ikke høre ham, når hun arbejder i atelieret i den anden ende. Vi sætter os til rette på en lille terrasse ved gavlen, hvor der er sol og læ. – Hvordan fik I Vilhelm Wohlert til at tegne sommerhuset? – Siden før krigen har min familie ferieret i det lille fiskerleje Langør, som ligger på en lille halvø skudt ud i Stavns Fjord. Dengang “lå man på landet” om sommeren. Vi var tre generationer, som indlogerede os hos fiskeren Mikkel Peder Foged, der udlejede en del af sit hus til familien fra København sommer efter sommer, fortæller Pelle. – Min mor, som havde en del at skulle have sagt, mente, at det ville være godt for min far, billedhuggeren Jørgen Gudmundsen-Holmgreen, at tage på en længere studierejse til Tunesien for at hente inspiration. Det var i 1947. Her mødte han Vilhelm Wohlert, eller rettere Povl (Vilhelm Wohlert), som vi alle dage har kaldt ham i familien. Arkitekten og min far blev venner for livet, og Povl tegnede nogle år efter et musikværelse i vores Hellerupvilla til mig, som dengang spillede violin. Det var, mens jeg endnu var gymnasieelev. Dette rum er tydeligvis inspireret af arabisk arkitekturs linjeføring, som Povl jo havde studeret på sin Tunis-rejse.

– Da Mikkel Peder Foged døde, overtog min familie huset, som jeg sidenhen arvede. Men det begyndte at knibe med pladsen, da antallet af beboere i det lille hus øgedes. Vi kunne ikke få fred til at arbejde. Så vi gik på udkig efter et andet hus herovre, fortæller Pelle.

Karin havde i en årrække undervist i billedkunst i gymnasieskolen og havde opsparet en mindre formue, så da parret hørte om et byggeprojekt i de fredede bakker i Issehoved, spidsede de ører. Det var en overlæge, som havde sat det i gang, men han mistede til sidst pusten i kampen for sit byggeprojekt, som fredningsmyndighederne nedlagde forbud imod. Til Karin og Pelles store held. Det blev pludselig muligt at erhverve grunden og bygge deres drømmehus. Sagen blev bemærket i Samsø Posten, hvor man kunne se et indlæg under den forargede overskrift ”Der bygges i bakkerne”, for alle troede, at det var slut med at bygge nyt i de fredede bakker. Men denne byggemodne grund lå endnu ubrugt hen som en af de sidste fra før fredningen i 1960.

– Povl var jo en god ven af familien, så da han hørte om dette helt unikke sted, tilbød han os straks at tegne huset. Huset ligger på en grund på fem tønder land, primært bestående af bakkede græsarealer til køer og får. Povl kom her mange gange og sad i landskabet for at tage det ind. Da tegningerne var færdige, kom der ikke mindre end ni mand fra Aarhus Amt og fredningsmyndighederne, siger Karin.

Pelle og Karin gik hvileløse rundt på grunden og afventede afgørelsen med spænding. Men det faldt så heldigt, at tegningerne umiddelbart blev godkendt trods glaspyramide og en form, som ikke helt indfriede kravene.

– Der var nogle servitutter, som vi skulle følge: Dels skulle huset have stråtag, dels skulle det bestå af kun én længe. Desuden skulle det enten opføres hvidkalket eller sorttjæret, ligesom vi skulle sørge for “skærmende bevoksning omkring huset af den lokale vegetation", som det hed sig. Wohlert tog dette til sig med ironisk distance.
– Povl var utrolig glad for stedet og glædede sig til at komme i gang, men vi var lidt betænkelige ved omkostningerne, for vi kendte jo hans æstetik, der ikke ligefrem ligger i den billige ende.

Det hele endte med, at han tegnede det 80 m2 store hus hjemme på sit køkkenbord, som han sagde. Så det var et con amore-projekt for ham. Æstetikken løb af med ham. Bl.a. ville han have to murede skorstene i én som en konsekvens af husets geometri. Da vi spurgte, om det nu også var nødvendigt, udbrød han hurtigt og spontant: “Fedterøve!” Han vandt dette og mange andre slag. Og det er vi glade for – nu ... ### Bygget af Samsøs bedste håndværkere

Huset er bygget af Samsøs bedste håndværkere, som hermed fik lov til at gå linen ud med al deres kunnen, styret af en perfektionistisk arkitekt, for hvem kun det ypperligste var godt nok. Byggeriet blev lagt i hænderne på den lokale tømrer- og snedkermester Reinholdt Jensen og hans svende Halfdan og Bent, der var guld værd, fortæller parret. Ikke meget i dette hus er præfabrikeret. Det ligeså professionelt tækkede stråtag står øens tækker Jan Ek for. – Da der var rejsegilde, satte Reinholdt et nystrøget flag op over kransen. Det var første gang, han brugte det. Han var i hvert fald meget stolt over dette byggeri og sin egen indsats. Og vi er ikke færdige med at mødes. Han har såmænd lige lavet en skydedør til vores redskabsskur. Faktisk kigger han jævnligt forbi for at tjekke, om vi nu holder huset ordentligt, fortæller parret. Udvendigt såvel som indvendigt har man malet med lindoliebaseret maling. Udvendigt med rå, fortyndet lindolie, som hærder træet, så det bliver hårdt som sten og dermed vejrbestandigt, da huset ligger udsat på bakketoppen og tæt ved havet. Alle klinkerne i huset er håndstrøgne, håndtagene er af messing, og der er flere geniale løsninger i huset ud over dets form og funktion såsom en hems og en glasdør i hvert værelse – inspireret af Niels Bohrs sommerhus. Der er udvist kræsen omhu for alle detaljer i huset, som alt i alt bevidner Vilhelm Wohlerts legendariske håndværksbaserede tilgang til formgivningen. Kunst- nerparret Lund og Gudmundsen-Holmgreen nyder at bo og arbejde i huset. De har ingen bil, men tilbagelægger, trods deres alder, de små 23 km fra færgelejet i Ballen til Issehoved på deres el-cykler. – Det var enten hus eller bil, siger de to kunstnere.

Parret går ofte ture i det store, naturskønne område Nordby Bakker med får og et rigt fugleliv.

Der er glas i toppen af pyramiden i det meget høje rum, og et blødt lys vælder ind fra oven og fra de høje, aflange vinduer i rummets hjørner og fra glasdørene i siderne. Stolene er af Børge Mogensen.

Der er glas i toppen af pyramiden i det meget højloftede rum.

Klinkerne i køkkenet er håndstrøgne, og dørhåndtagene i messing er designet af Wohlert selv.

Et kig op i selve pyramiden.

Et blødt lys vælder ind fra oven og fra de høje, aflange vinduer i rummets hjørner og fra glasdørene i siderne. Her arbejder billedkunstneren Karin Birgitte Lund med sine detaljerede og præcise værker. Hun har bl.a. designet og tegnet bromotiverne til hele den seneste serie af pengesedler. Komponisten Carl Nielsen kigger med fra væggen.

Soveværelset er stemningsfuldt indrettet, også her med en glasdør, der inviterer det grønne indenfor.

Her ses komponisten Pelle Gudmundsen-Holmgreens klaver i det lille pyramide-værelse.

Pelle Gudmundsen-Holmgreen laver snaps på urter, som han indsamler på sine mange gåture i området.

Når vejret er godt, åbner parret de dobbelte glasdøre. Så er man i kontakt med naturen.

Glaspyramiden i den anden ende af huset kroner det stråtækte tag.

Karin Birgitte Lund og Pelle Gudmundsen-Holmgreen har indrettet en grøn oase på grunden. Her kan de tage sig en lur i læ for vinden, inden arbejdet kalder igen.