
Så meget hus får du for 2,2 mio kroner i San Francisco
Glem alt om høje danske ejendomspriser – i San Francisco er huspriserne gået helt amok
AfLasse Schelbeck
Aldrig har betegnelsen ”Håndværker-tilbud” været mere rammende, for denne nedslidte rønne i San Francisco ligner noget, der ret beset bare burde rives ned.
Det 71 kvadratmeter store hus med to soveværelser og et badeværelse blev bygget i 1906 er netop kommet på ejendomsmarkedet, og selvom ejendomsmæglerne, Vanguard Properties, kalder det et ”fornemt hus med behov for en kærlig hånd”, så lyder prisen på 2,2 milioner kroner stadig helt afsindig.